Privatøkonomi

Opels sportslige indslag i firmabilklassen er overraskende komfortabel

Opel Insignia GSI med firehjulstræk og dieselmotor på 210 hk ligner ikke andet i firmaklassen.

GSI-spoilertrimmet er diskret, men er sammen med de store 20 tommer fælge, som er ekstraudstyr, med til at understrege det sportslige islæt på Insignia GSI. Foto: Jens Overgaard

Hov, de der skålformede bucketsæder plejer da ikke at være i en Insignia-diesel. Reaktionen kommer prompte, da vi skal hente testbilen. Men her er heller ikke tale om en almindelig version af Opels store bud i firmaklassen. På bagklappen af den femdørs hatchback troner et GSI-skilt, undervognen er strammet op, mens masser af udvendige spoilere og trim fortæller, at det er et firmalokomotiv ud over det sædvanlige.

Det nu tysk-franske mærke har tidligere haft en heftig OPC-version af den gamle Insignia med sekscylindret benzinmotor på 325 hk, men har nu genoplivet den hæderkronede GSI-betegnelse for de kraftigste varianter, som er vakt til ny værdighed. Det gælder i særdeleshed den version med dieselmotor på 210 hk, som vi kører. Prisen er 555.000 kr., men løber op i 708.000 kr., når du tager den bunke af avanceret ekstraudstyr med, som testbilen er bestykket med. Beskatningsværdien ved erhvervsleasing starter fra rimelige 435.000 kr. for dieselversionen, uanset om det er en hatchback eller stationcar...

Læs også
Top job