Se listen: Her kan dette års konfirmander få den højeste rente
Dette års konfirmander kan på trods af det ekstremt lave renteniveau få attraktive renter i en række banker.
De unge mennesker, der i år træder ind i de voksnes rækker, kan traditionen tro grine hele vejen til banken. Ikke kun pga. af den pengeregn, de bliver ramt af, men også fordi en stribe banker står i kø for at tilbyde konfirmanderne attraktive renter.
I år lyder den højeste rente på 10 pct., og den kan konfirmanderne hente i Hvidbjerg Bank. Det viser en opgørelse fra bankportalen Mybanker.dk.
»Bankerne konkurrerer om kunderne, og derfor vælger nogle banker at lave attraktive vilkår for årets konfirmander. Det vælger de at gøre for at få fat i nye, unge kunder, som måske en dag vil blive gode boligkunder,« udtaler Ulrik Marschall, kommunikationschef hos Mybanker.
Mybanker har for at lave listen kontaktet 53 banker. 34 har svaret og af dem har 19 specielle gaver/renter til konfirmander.
| Hvidbjerg Bank* | 10 pct. | <=30.000 |
|---|---|---|
| 0,25 pct. fra 30.12.2019 | ||
| Frøs Sparekasse* | 5 pct. | <=25.000 |
| Fanø Sparekasse | 5 pct. | <=15.000 |
| 0,3 pct. | >=15.000 | |
| Arbejdernes Landsbank | 5 pct. | <=25.000 |
| 0,3 pct. fra 1.12.2019 | ||
| Danske Bank** | 4 pct. | <=25.000 |
| Skjern Bank | 4 pct. | <=25.000 |
| Sparekassen Vendsyssel*** | 4 pct. | <=25.000 |
| Sparekassen Kronjylland | 5 pct. | <=15.000 |
| 2 pct. | >=15.000 | |
| Nordjyske Bank*** | 3,5 pct. | <=25.000 |
| Djursland Bank*** | 4 pct. | <=15.000 |
| 2 pct. | >=15.000 | |
| Sparekassen Bredebro*** | 3 pct. | <=30.000 |
| DAB*** | 4,1 pct. | <=15.000 |
| 0,1 pct. | >=15.000 | |
| Jutlander Bank | 4 pct. | <=15.000 |
| 0 pct. | >=15.000 | |
| Spar Nord | 4 pct. | <=15.000 |
| 0 pct. | >=15.000 | |
| Sparekassen Sjælland-Fyn | 3 pct. | <=15.000 |
| 0 pct. | >=15.000 | |
| Sparekassen for Nørre Nebel**** | 0,3 | |
| Vestjysk Bank | 0,25 | |
| Middelfart Sparekasse**** | 0,05 |
* Man kan oprette kontoen, hvis man selv eller ens familie i forvejen er kunde
** Pengene bindes i et år
*** Oven i konfirmandkontoen får konfirmanden en gave, deltager i lodtrækning eller inviteres til arrangement
**** Banken har ikke en særlig konfirmandkonto, men konfirmanden inviteres til et arrangement eller får en gave

