Privatøkonomi
0

Har du råd: Det koster det dyreste hus i dit område

Er du på indkøb i den eksklusive del af boligmarkedet, er der kæmpestor forskel på, hvor meget du skal betale. Foto: Home Charlottenlund

Havudsigt, svømmepøl, eksklusive materialer og vidstrakte stuer.

Bag de højeste udbudspriser på boligmarkedet finder man nogle af landets mest ekstravagante boliger. Boliger, der spreder sig over mange kvadratmeter, og som har hjemme på nogle af landets bedste beliggenheder.

Er du på indkøb i den eksklusive del af boligmarkedet, er der dog kæmpestor forskel på, hvor meget du skal betale.

Alt afhængig af om du drømmer om Strandvejen i Nordsjælland eller klipperne på Bornholm, er der nemlig næsten 70 millioner kroners prisforskel på de huse, der for øjeblikket kan kalde sig de dyreste udbudte i landets forskellige dele. Det oplyser Boliga.

Se det dyreste hus til salg i dit område 

Nordsjælland

Vedbæk Strandvej 328, Vedbæk 

Denne villa er ikke bare Nordsjællands, men landets dyreste hus. Rosenlund ligger med udsigt til Øresund og er med sine 902 kvadratmeter til salg  for en kvadratmeterpris på lige over 83.200 kroner.

Man får blandt andet en vinkælder, et fitnessrum og en parkeringskælder med plads til 14-16 biler med i prisen.

Pris: 75.000.000 kroner 

Se huset her

https://www.boliga.dk/wp/galleri/1156/rosenlund-pal%C3%A6

Københavns omegn

Nybrovej 395, Lyngby

I oplandet til hovedstaden ligger områdets dyreste hus i Lyngby. Det er samtidigt det næstedyreste hus udbudt til salg på landsplan.

Christianelyst, som den over 600 kvadratmeter herskabelige bolig hedder, ligger direkte ned til Bagsværd Sø. Til huset hører stald og en stor have. Det oplyser Boliga.

Pris: 60.000.000 kroner

Se huset her

https://www.boliga.dk/wp/galleri/450/danmarks-dyreste-hus

Hovedstaden

Christians Winthers Vej 15, Frederiksberg 

Hovedstadens dyreste bolig ligger på det mondæne Frederiksberg. Den store murstensvilla har 14 værelser og byder på detaljer som blyindfattede ruder og et orangeri.

Med sine næsten 540 kvadratmeter er huset fra 1881 udbudt til salg for en kvadratmeterpris på lige over 92.700 kroner.

Pris: 50.000.000 kroner 

Se huset her

https://www.boliga.dk/bolig/1507760

 Sydjylland

Jørgasvej 1A, Bredballe

Sydjyllands dyreste hus ligger i første parket til Vejle Fjord. Der er således udsigt til vandet fra de store glaspartier i funkisvillaen.

Boligen har otte værelser, elevator og egen bådebro. De 436 kvadratmeter bolig står til lige over 68.800 kroner stykket. Det oplyser Boliga. 

Pris: 30.000.000 kroner

Se huset her

https://www.boliga.dk/bolig/1223340

Fyn

Troensevej 31, Svendborg  

I det fynske øhav på Tåsinge ligger huset med områdets højeste udbudspris på en stor grund med udsigt til Svendborgsund.

Ejendommen har 400 kvadratmeter bolig og består af tre bygninger - deriblandt en med stald, fitnessrum og indendørs svømmepøl. Huset koster lige omkring 59.800 kroner pr. kvadratmeter. Det oplyser Boliga.

Pris: 25.000.000 kroner

Se huset her

https://www.boliga.dk/bolig/1544629

Østjylland

Mirabellevej 9, Risskov 

Østjyllands dyreste hus ligger i Risskov med udsigt til Aarhusbugten. Strandvillaen er fra 1907 og rummer 261 kvadratmeter bolig, der blandt andet fordeler sig på seks værelser.

Villaen rummer desuden også livsfornødenheder som et vinrum med plads til 900 flasker.

Pris: 23.400.000 kroner

Se huset her

https://www.boliga.dk/bolig/1496873

Østsjælland

Sankt Laurentii Vej 9, Roskilde 

I Roskilde finder vi det dyreste hus i den østlige del af Sjælland. Den klassiske murstensvilla fra 1906 har 12 værelser fordelt på 400 kvadratmeter med mange originale detaljer.

Fra første sal er der kig til Roskilde Fjord den ene vej og byens varemærke; domkirken den anden. Og så er huset udbudt til lige over 79.629 kroner pr. kvadratmeter.

Pris: 21.500.000 kroner

Se huset her

https://www.boliga.dk/bolig/1542586

Nordjylland

Niels Ottesens Vej 17, Skagen  

Den dyreste bolig i det nordjyske er Hollænderhuset fra 1915, der ligger i klitterne ned til stranden ved Gl. Skagen. Den 209 kvadratmeter bevaringsværdige bolig har uforstyrret udsigt til havet og mange originale detaljer - samt en kvadratmeterpris på næsten 95.700 kroner.

Pris: 19.995.000 kroner

Se huset her

https://www.boliga.dk/bolig/1465684

Vestjylland

Grødde Huse 16, Ikast 

I udkanten af Ikast finder vi Vestjyllands dyreste hus. Den palælignede villa er bygget i 2010 og har et boligareal på over 630 kvadratmeter. Hertil kommer en kælder med gildesal, integreret garage og vinkælder.

Boligen er udbudt til salg for 22.906 kroner pr. kvadratmeter.

Pris: 14.500.000 kroner

Se huset her

https://www.boliga.dk/bolig/1498841

Vest- og Sydsjælland

Kalundborgvej 88, Sorø 

Det dyreste hus i det vest- og  sydlige Sjælland er en helt nybygget villa på 300 kvadratmeter i Sorø.

Med huset følger næsten 19 hektar jord og en privat sø. Desuden er der dobbeltgarage og  en stor hal. Kvadratmeterprisen for boligen ligger på 39.666 kroner.

Pris: 11.900.000 kroner

Se huset her

https://www.boliga.dk/bolig/1541960

Bornholm

Storedalen 14, Allinge 

Sidst men ikke mindst er vi kommet til den dyreste bolig på Bornholm. Klippeøens dyreste hus er en stor udsigtsvilla , der ligger på en høj grund udenfor Folkemødebyen Allinge. Fra Det Grønne Bjerg kan man se udover Østersøen, og med villaen følger desuden to ferielejligheder.

Der er 444 kvadratmeter bolig udbudt til lige omkring 12.600 kroner pr. kvadratmeter. Det oplyser Boliga.

Pris: 5.595.000 kroner

Se huset her

https://www.boliga.dk/bolig/1475008

BRANCHENYT
Læs også