Danmarks største bank vil genopfinde sig selv som investor
Danske Bank har sat alle porteføljemanagere til at gentænke deres måde at investere på.
Næsten alle Danske Banks porteføljemanagere tænker bæredygtigt, når de investerer. Men kun 5 pct. af dem tør sige, at de arbejder både stærkt og systematisk med selskabernes måde at behandle bl.a. deres ansatte og miljøet på. Og det er ikke godt nok i en verden, hvor kravet om bæredygtighed vokser eksplosivt. Derfor gentænker banken sine investeringsprocesser.
»Forandringerne skal komme fra de porteføljemanagere, der i forvejen står for at handle, sammensætte en portefølje og skabe afkast til kunderne. Det her er ikke et quickfix, hvor 10 ledere bliver enige om, at sådan gør vi,« siger Ulrika Hasselgren, Danske Banks globale chef for bæredygtige investeringer...