Lene Andersen, f. 1964, skriver om privatøkonomi og investering for Finans. Hun er uddannet på Danmarks Journalisthøjskole og har skrevet om alle facetter af den finansielle sektor i over 20 år. Hun har for nylig taget HD1 på CBS.
Efter et kort stop i Danske Banks informationsafdeling arbejdede hun 14 år på Dagbladet Børsen, før hun skiftede til Morgenavisen Jyllands-Posten i 2003.
Lene har en fjern fortid i en væddeløbsstald og mener stadig at kunne spotte vinderne. Fodbold ser hun helst live på Alten Försterei hos FC Union Berlin.
Som registreret bruger kan du gemme artiklen til senere læsning.
Mindst 4.498 danskere blev i 2018 tvunget til selv at betale for behandling, da de blev syge eller ramt af ulykke under ferie i Europa. Fra 2015-2017 er det endt med en regning til 15-20 pct. af de syge danskere, der har søgt behandling med det blå EU-sygesikringskort.
Kortet har ellers siden 2014 skulle sikre danskere behandling på lige fod med landets egne indbyggere på offentlige klinikker og sygehuse. Men sådan går det altså langtfra altid.
»Vi har hvert år sager, hvor patienter får en regning, selvom de har det blå sygesikringskort og er behandlet på offentlige klinikker. Problemet er lige nu absolut størst i Spanien, særligt på Gran Canaria, hvor man afkræver betaling af syge, der kommer på det offentlige hospital fra en privat klinik. Det kan ligne en regel rettet direkte mod turister,« siger Karin Tranberg, divisionsdirektør for SOS International, assistanceorganisation for flere store nordiske forsikringsselskaber.
Tryg Forsikring oplever ifølge produktdirektør Mikkel Zimakoff også, at det på populære feriedestinationer i Spanien og Grækenland af og til kan være svært for turisterne at opnå behandling med det blå kort.
Hvis man selv har måttet betale uretmæssigt, kan pengene søges refunderet fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gjorde 4.498 sidste år. Tallet er stigende.
Ifølge styrelsen får ca. halvdelen refusion, andre sendes videre til regionerne og får refusion herfra. Langt de fleste får dermed ret i, at behandlingen burde have været gratis.
EU's sygesikringskort
EU-sygesikringskortet giver ret til sundhedsydelser i EU, EØS-landene og Schweiz på de vilkår, der gælder for borgerne i landet. Det erstattede i 2014 den hidtidige rejsedækning i EU for danskerne.
Cirka 4,6 mio. danskere har et EU-sygesikringskort. Cirka 2 mio. kort udløber i 2019.
Kortet dækker ikke hjemtransport. For at have adgang til hjemtransport, skal man have tegnet en rejseforsikring.
Børn skal have deres eget blå kort.
Kortet skal bestilles på Borger.dk. Man får straks et midlertidigt kort i e-boks, men der går 2-3 uger, før kortet ankommer med posten.
Hvis man er rejst uden et EU-sygesikringskort, vil man ofte kunne få hjælp til at få et fra sit rejseforsikringsselskab eller Udbetalingen Danmark. Men man risikerer at måtte lægge ud for behandlingen.
Har man måttet betale uretmæssigt for en behandling, kan der søges refusion hos Styrelsen for Patientsikkerhed samt regionerne.
Morten Løkkegaard, V-spidskandidat til EU-Parlamentet, kalder tallene alarmerende.
»Jeg har længe været klar over, at der var et problem med det blå sygesikringskort, men at det så sådan ud, var jeg ikke klar over. Det er klart, at disse erfaringer gør, at vi må se nærmere på ordningen, som den ser ud i dag,« siger Morten Løkkegaard.
S-spidskandidat Jeppe Kofod er bekymret over, at der åbenbart spekuleres i at vildlede folk, der har brug for lægehjælp, og lede dem over i dyre private sundhedstilbud.
»Det må vi tager op med Europa-Kommissionen og de EU-lande, hvor det finder sted og sikre, at danskere ikke bliver svindlet på den måde,« siger Jeppe Kofod.
Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.