Privatøkonomi

Over 450.000 lejligheder står tomme i Thailand

Ejendomsselskab forudser faldende boligpriser.

Artiklens øverste billede
Særligt Bangkok oplever, at flere lejligheder ikke bliver solgt. Foto: Athit Perawongmetha/Reuters

Der mangler købere til over 450.000 ejerlejligheder i Thailand.

Strengere krav til at optage lån i landet har bl.a. gjort det sværere for andengangs-købere at låne penge til en ny bolig. Og nu står hundredtusindvis af lejligheder tomme.

Det skriver Bloomberg.

Aliwassa Pathnadabutr, managing director hos ejendoms- og investeringsselskabet CBRE Group Inc. i Thailand, mener, at det giver mulighed for at få en fod inden for på markedet.

»Markedet for ejerlejligheder bevæger sig langsommere i år, men vi tror på, at det går ind i en periode, hvor priserne vil blive justeret til et mere realistisk niveau,« siger hun til Bloomberg.

Thailans finansministerium nedjusterede i sidste måned forventningerne til landets økonomiske vækst, så den nu forventes at blive den laveste i tre år. Nedjusteringerne kommer bl.a. efter politiske stridigheder i forbindelse med et omstridt valg.

Særligt i Bangkok står lejlighederne tomme, og hovedstaden er påvirket af, at især kinesiske investorer har trukket købehornene til sig. Kineserne har historisk set udgjort den største del af udenlandske boligkøbere i Thailand.

CBRE Group har tidligere i år udtrykt bekymring for, at Thailand er afhængig af udenlandske investorer. I en markedsanalyse skriver selskabet, at »de fleste af de seneste udenlandske købere er investorer, og vi tvivler på, at de vil bo i de lejligheder, de har købt. Salg til udlændinge er meget følsomt over for den økonomiske situation i køberens hjemland.«

Ejendomsselskabet Knight Frank tror, at overfloden af lejligheder og de faldende priser vil vare kortvarigt og henviser bl.a. til nye infrastrukturprojekter i Bangkok, der vil være med til at forny byen.

I alt blev 454.814 boliger i Thailand til en værdi af 273,5 mia. kr. ikke solgt sidste år.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.