Privatøkonomi

Staten frifindes for it-koks ved digital tinglysning

Da tinglysning i 2009 overgik til digital behandling, virkede det ikke, som det skulle. Styrelse frifindes.

Arkivfoto Foto: Colourbox

Domstolsstyrelsen er blevet frifundet i en sag om digital tinglysning. Det har Østre Landsret mandag afgjort.

Foreningen Gruppesøgsmål.nu havde lagt sag an mod styrelsen, fordi mange - både borgere og virksomheder - oplevede lang sagsbehandling og kaos.

Det skete, efter at tinglysningen i 2009-2010 overgik fra at blive behandlet manuelt til digital behandling. I første omgang virkede systemet ikke.

Sagerne hobede sig op, og op mod 50.000 bolighandlende kunne som konsekvens ikke tinglyse deres handler.

Det førte ifølge Danske Boligadvokater til økonomiske tab for en del af de bolighandlende. De kunne hverken handle eller få hjælp, mens der var nedbrud i systemet.

Boligkøberne og -sælgerne mistede samlet op mod en halv milliard kroner, påstod advokaterne i sagen ifølge Danske Boligadvokater. Derfor gik 500 borgere sammen i et gruppesøgsmål mod styrelsen.

De ville have erstatning.

Men it-kokset kan den statslige institution Domstolsstyrelsen ikke stilles retligt til ansvar for, har landsretten mandag bestemt.

Dommen er på 140 sider og er særdeles grundig, fortæller Jan Schøtt-Petersen, der er advokat og formand for foreningen bag gruppesøgsmålet.

- Landsretten siger i dommen, at de kan finde én eneste årsag til, at der opstod forsinkelser. Det er, at pengeinstitutterne forsinkede tinglysningen ved at indsende 200.000 pantebreve, der skulle digitaliseres, siger han.

Det gjorde pengeinstitutterne, selv om styrelsen mente, den havde indgået en aftale med dem om, at pantebrevene på papir skulle holdes tilbage.

Landsretten peger dog også på, at der var tekniske problemer i tinglysningssystemet, som skulle rettes.

- Men der siger landretten, at det har den ikke tillagt betydning, fordi den mener, det er fejl, som kunne være blevet rettet i den tid, der var tildelt, siger Jan Schøtt-Petersen.

Tinglysning er et begreb, som dækker over den offentlige registrering, efterprøvelse og offentliggørelse af, hvem der eksempelvis ejer en given ejendom, andelsbolig eller et køretøj. Tinglysningen omfattet også ægtepagter.

Når en ejendom skal sælges, skal skødet og købsaftalen tinglyses. Det sker, for at sikre at andre rettighedshavere kan se, hvem der er den nye ejer af ejendommen.

Sagen er ikke faldet ud som håbet, siger Jan Schøtt-Petersen. Foreningen vil læse dommen igennem sammen med dens advokat, og så vil de overveje, om de skal søge om tilladelse til at anke dommen til Højesteret.

/ritzau/

BRANCHENYT
Læs også