Privatøkonomi
0

Finanstilsynet advarer: Ekstreme renter kan føre til dårlig rådgivning i bankerne

De lave renteniveauer har ført til en forhøjet risiko for dårlig kunderådgivning i landets pengeinstitutter, lyder det fra Finanstilsynet.

Finanstilsynet vurderer, at risikoen for dårlig rådgivning er særligt stor i forhold til kunder der enten har en lav tolerance over for risiko, en kort tidshorisont eller en kombination af de to. Foto: Lars Krabbe

Når danskerne bevæger sig ned i banken, er der i øjeblikket en »forhøjet risiko« for, at de bliver mødt af dårlig rådgivning. Dårlig rådgivning som kan føre til tab eller for høj risiko for kunden.

Sådan lyder advarslen fra Finanstilsynet i en rapport om udviklingen inden for investeringsfonde. Advarslen kommer på baggrund af det nuværende ekstreme rentemiljø.

»Vi står i en helt unik situation, som ser ud til at vare ved. Derfor er der grund til at advare,« siger Jesper Berg, der er direktør i Finanstilsynet, til Finans.

De danske pengeinstitutters nettorenteindtægter er presset ned, fordi det ekstreme renteniveau har gjort det sværere at tjene penge på forskellen mellem ind- og udlånsrenter.

Dermed har pengeinstitutterne en større tilskyndelse end tidligere til at flytte kundernes penge fra indlånskonti og over i investeringsprodukter. Her kan bankerne nemlig tjene penge på f.eks. gebyrer, lyder det fra Finanstilsynet.

»Det ligger generelt i bankmodellen, at man gerne vil have folk over i forskellige formueforvaltningsprodukter. Indlån betragtes historisk som noget, man har til transaktioner. Derfor er det meget naturligt, at bankrådgivere ser på, hvor mange penge kunderne har, og hvis en kunde har mange penge, vil bankrådgiveren sælge et investeringsprodukt. Vi advarer mod at gå ned ad den vej uden tilstrækkelig omtanke. Man skal relativt langt ud af risikokurven, inden man efter omkostninger begynder at få et positivt afkast,« siger Jesper Berg.

Finanstilsynet vurderer, at risikoen for dårlig rådgivning er særligt stor i forhold til kunder der enten har en lav tolerance over for risiko, en kort tidshorisont eller en kombination af de to.

»Hvis man holder sig til korte obligationer uden kursrisiko og tager omkostninger til investeringen med, har man et garanteret tab. Så man får et dårligere afkast, end man ville få ved at lade pengene stå på en indlånskonto,« siger Jesper Berg

I Finanstilsynets rapport bliver det således fremhævet, at det med en omkostningsprocent på 0,5 kræver en løbetid på ca. 15 år at opnå et årligt positivt afkast.

»Hvis man i stedet bevæger sig ud af risikokurven, skal man ret langt ud i løbetid eller rating, før man får et afkast, der kan betale omkostningerne, så afkastet kommer op over nul,« siger Jesper Berg.

Der var ved udgangen af 2018 placeret 927 mia. kr. i investeringsfonde. Det svarer til et fald på 3 pct. i forhold til niveauet fra 2017. Faldet skyldtes den turbulens, som opstod på finansmarkederne i slutningen af 2018.

I Finanstilsynet er man ikke stødt på, at kunder har modtaget dårlig rådgivning som følge af det lave renteniveau. Men man har registreret, at der bliver taget mere risiko i investeringerne.

»Men om bankernes incitamenter er afgørende for, hvad der driver udviklingen i de beløb, der er investeret, er svært at sige noget om. Det ser vi på i øjeblikket. Der kan ligge et fornuftigt valg bag fra investorer. F.eks. vil mange virksomheder betale for at have penge i banken og derfor vælge at investere i stedet,« siger Jesper Berg.

BRANCHENYT
Læs også