Skal den enkelte selv klimasikre sit hus?
Både Parcelhusejernes Landsforening og Boligøkonomisk Videncenter mener, at det bør være det offentlige, der skal betale for klimasikring.
Er det rimeligt, at det er den enkelte husejer, der hænger på en regning på mange tusinde kroner, når havet truer med at oversvømme huset, eller når der skal sikres mod oversvømmelser fra f.eks. kraftig regn?
Nej, mener formanden for Parcelhusejernes Landsforening, Allan Malskær, der får støtte fra direktøren i Boligøkonomisk Videncenter, Curt Liliegreen.

