Privatøkonomi

Unge vil tidligt på pension: Så dyrt er det

Hvis man vil tidligt på pension, gælder det om at komme i gang så tidligt som muligt med at spare op.

Artiklens øverste billede
De unge vil ikke affinde sig med først at gå på pension, når de når folkepensionsalderen, viser ny undersøgelse. Arkivfoto

De kan først få folkepension, når de fylder 73-75 år. Men unge vil have muligheden for at gå på pension før, og det bliver dyrt, viser beregninger fra PFA.

38 pct. af de 18-35-årige giver nemlig udtryk for, at de vil have muligheden for at forlade arbejdsmarkedet som 60-årige eller endda yngre. Det sker i en spørgeundersøgelse, som YouGov har foretaget for PFA.

»Særligt for unge har holdningen til det at arbejde ændret sig. Det har ikke samme værdi som tidligere. Samtidig ser de folk omkring sig, der går på efterløn og udlever deres drømme,« siger forbrugerøkonom i PFA, Carsten Holdum.

Han har regnet på, hvad der skal til, for at unge kan få deres drømme om tidlig pension opfyldt. Og der skal meget til.

Så stor skal den årlige opsparing være, hvis man vil på pension tre år før folkepensionsalderen:

Alder i dag Årlig opsparing
30 år 20 pct.
50 år 30 pct.

Kilde: PFA

Der er taget udgangspunkt i en person, der i forvejen indbetaler 15 pct. af sin løn til pensionen. Har man allerede en 15 pct. pensionsordning, skal den 30-årige spare yderligere 5 pct. op om året enten via pension, frie midler eller ved at nedbringe gæld. I alt godt 20 pct. løbende opsparing af lønnen er nødvendigt.

Helt anderledes ser det ud, hvis man først træffer beslutningen som 50-årig. Så skal man for alvor skære i budgettet. Hvis man i dag er 50 år og har en 15 pct. pensionsordning, skal budgettet beskæres med hele 15 pct., så der samlet spares 30 pct. op af lønnen.

Idéen om at gå på pension som 60-årig er ikke realistisk for flertallet af befolkningen – og slet ikke for unge.

Carsten Holdum, forbrugerøkonom, PFA

»Idéen om at gå på pension som 60-årig er ikke realistisk for flertallet af befolkningen – og slet ikke for unge. Hvis f.eks. en 33-årig med en folkepensionsalder på 73 år gerne vil trække sig som 60-årig, vil det kræve et liv, hvor man aldrig sætter sit forbrug højt og altid lever mere nøjsomt end alle andre,« fastslår Carsten Holdum.

Det er langt mere realistisk at drømme om at gå tre år før folkepensionsalderen. Her har de unge gode muligheder, mener Carsten Holdum.

De vil som udgangspunkt have større opsparinger, ganske enkelt fordi de har sparet op i flere år end ældre generationer. Deres økonomi vil derfor være bedre end det, vi ser i dag.

»De vil derfor nemt have råd til at trække sig tre år før folkepensionsalderen. Omvendt forholder det sig for ældre generationer, som gerne vil gå de tre år tidligere. Her kræver det, at man skruer ned for de faste udgifter,« siger Carsten Holdum.

Et alternativ til at trække sig helt inden folkepensionsalderen er at gå på delpension. Det vil sige at trappe ned i tiden frem mod pensionsalderen – f.eks. med en dag om ugen – så man bruger sin egen opsparing til at supplere for den løn, som man ikke får.

PFA forventer, at antallet af danskere, som ønsker delpensioner, fremover vil stige betydeligt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.