Privatøkonomi

Ældre Sagen: Urimeligt at forbigå en enkelt årgang

I nyere tid er kun personer født i 1953 ikke blevet tilbudt en økonomisk gulerod for at blive længere på det danske arbejdsmarked.

Den 66-årige bygningsmaler Henning Wilstrup er fra årgang 1953, der  ikke belønnes for at blive sent på arbejdsmarkedet. Foto: Stine Rasmussen

Danskere født i 1953 er havnet mellem to stole og har som den eneste årgang i nyere tid ikke fået tilbudt en økonomisk gulerod for at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er simpelthen ikke rimeligt, mener Ældre Sagen.

De, som er født 1946-1952, kunne få et ekstra skattefradrag for at blive længere. Og fra og med årgang 1954 kan man opnå seniorpræmie. Men årgang 1953 får ingenting. Et nyt lovforslag om at øge seniorpræmien og udvide den til at gælde to år efter folkepensionsalderen går også udenom årgang 1953.

Det er ikke rimeligt, skriver Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, i et høringssvar.

»Når seniorpræmien foreslås forlænget til også at gælde det andet år efter opnåelse af folkepensionsalderen, bliver urimeligheden endnu større, fordi mange i årgang 1953 endnu ikke er i det andet år efter opnåelse af folkepensionsalderen,« siger Bjarne Hastrup.

Incitamenter til senere pension
  • Skattenedslag til seniorer på op til 100.000 kr. blev givet til danskere født 1946-1952, der stadig arbejdede som 64-årige. De skulle leve op til krav om indtægt og en arbejdstid de sidste år på mindst 27 timer om ugen.
  • Seniorpræmien er pt. på 30.000 skattefri kroner, som årgang 1954 og yngre kan opnå ved at arbejde i gennemsnit 30 timer om ugen de første 12 måneder efter folkepensionsalderen. Beløbet modregnes ikke i pensionstillæg. Det menes at ville få ca. 10 pct. eller ca. 600 personer ekstra til at blive på arbejdsmarkedet.
  • Seniorpræmien foreslås nu forhøjet til 42.000 kr. om året år et efter folkepensionsalderen, hvilket ventes at få knap 15 pct. eller ca. 850 personer ekstra til at tage et år mere.
  • Ligesom der ifølge forslaget også bliver en økonomisk gulerod på 25.000 kr. ved at arbejde i år to efter pensionsalderen. Bonus kan også opnås, skønt der ikke er opnået bonus i år et efter pensionsalderen.

På forhånd venter Beskæftigelsesministeriet, at 90 pct. af seniorpræmien skal udbetales til folk, der også uden præmie ville have valgt at blive længere. Men effekten menes at være endnu mindre for årgang 1953.

»Hvis folk er raske nok til stadig at være på arbejdsmarkedet nu, hvor de enten er fyldt eller nærmer sig 66 år, satser man på, at de bliver, uanset om de belønnes eller ej. Man vil ikke betale dem penge, for noget de alligevel ville gøre,« siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker, Roskilde Universitet.

Daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skrev i et svar i foråret, at effekten af ændret adfærd for årgang 1953 ville være begrænset, fordi man ville komme til at betale seniorpræmie til nogle, som allerede havde arbejdet det første år efter at have nået folkepensionsalderen.

DF kunne dengang ifølge beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted ikke komme igennem med et forslag om i stedet for at give årgang 1953 bonus, hvis de valgte at arbejde år to efter at have nået folkepensionsalderen.

»Med forbehold for, at vi ikke ved, hvad det vil koste, er det noget vi håber, at den nye regering er mere lydhøre overfor at drøfte, når vi til efteråret skal se på udvidelsen af ordningen,« siger Bent Bøgsted.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også