Ældre Sagen: Urimeligt at forbigå en enkelt årgang
I nyere tid er kun personer født i 1953 ikke blevet tilbudt en økonomisk gulerod for at blive længere på det danske arbejdsmarked.
Danskere født i 1953 er havnet mellem to stole og har som den eneste årgang i nyere tid ikke fået tilbudt en økonomisk gulerod for at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er simpelthen ikke rimeligt, mener Ældre Sagen.
De, som er født 1946-1952, kunne få et ekstra skattefradrag for at blive længere. Og fra og med årgang 1954 kan man opnå seniorpræmie. Men årgang 1953 får ingenting. Et nyt lovforslag om at øge seniorpræmien og udvide den til at gælde to år efter folkepensionsalderen går også udenom årgang 1953.
Det er ikke rimeligt, skriver Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, i et høringssvar.
»Når seniorpræmien foreslås forlænget til også at gælde det andet år efter opnåelse af folkepensionsalderen, bliver urimeligheden endnu større, fordi mange i årgang 1953 endnu ikke er i det andet år efter opnåelse af folkepensionsalderen,« siger Bjarne Hastrup.
På forhånd venter Beskæftigelsesministeriet, at 90 pct. af seniorpræmien skal udbetales til folk, der også uden præmie ville have valgt at blive længere. Men effekten menes at være endnu mindre for årgang 1953.
»Hvis folk er raske nok til stadig at være på arbejdsmarkedet nu, hvor de enten er fyldt eller nærmer sig 66 år, satser man på, at de bliver, uanset om de belønnes eller ej. Man vil ikke betale dem penge, for noget de alligevel ville gøre,« siger Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker, Roskilde Universitet.
Daværende beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) skrev i et svar i foråret, at effekten af ændret adfærd for årgang 1953 ville være begrænset, fordi man ville komme til at betale seniorpræmie til nogle, som allerede havde arbejdet det første år efter at have nået folkepensionsalderen.
DF kunne dengang ifølge beskæftigelsesordfører Bent Bøgsted ikke komme igennem med et forslag om i stedet for at give årgang 1953 bonus, hvis de valgte at arbejde år to efter at have nået folkepensionsalderen.
»Med forbehold for, at vi ikke ved, hvad det vil koste, er det noget vi håber, at den nye regering er mere lydhøre overfor at drøfte, når vi til efteråret skal se på udvidelsen af ordningen,« siger Bent Bøgsted.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard.