Privatøkonomi

Vi vil have kontanter: Her er reglerne for, hvornår du kan bruge dem

Der er åbenbart lang vej til det kontantløse samfund.

Selv om vi har alle muligheder for at betale digitalt, holder danskerne stædigt fast i kontanterne. Arkivfoto: Lærke Posselt

Vi har svært ved at slippe kontanterne, men der er grænser for, hvornår vi kan kræve, at butikkerne tager imod dem.

Ifølge en undersøgelse, som Nordea har foretaget sammen med analyseinstituttet YouGov, betaler omkring 1,6 mio. mennesker dagligt med kontanter. Men vi kan godt nå et nej.

Uanset hvilket betalingsmiddel man foretrækker, har man som udgangspunkt altid ret til at betale kontant. Selv butikker og boder, der tager imod betalingskort eller mobilbetaling, skal også tage imod kontanter i mellem kl. 6 og 22.

Der er dog et par undtagelser. Kontantreglen gælder ikke, når man handler via internettet og telefonen eller tanker ved en ubemandet benzinstation. I områder med høj risiko for røveri er pligten til at modtage kontanter begrænset til tidsrummet kl. 6 til 20.

Hvis man vil bruge kontanter, skal man passe på med de store regninger, lyder advarslen fra forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

Regninger fra virksomheder på 8.000 kr. og derover skal betales digitalt – eksempelvis med et kort eller via netbank. Ellers risikerer man at skulle betale skat og moms af beløbet, hvis sælgeren snyder med sine afgifter.

»Får du gjort rent for 1.000 kr. om måneden, svarende til 12.000 kr. om året, skal du også betale de løbende ydelser digitalt, selvom den enkelte betaling er under 8.000 kr. Det er mange formentlig ikke opmærksomme på,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Den store brug af kontanter er måske kun et spørgsmål om tid, viser undersøgelsen.

To af tre danskere på 55 år og derover svarer ja på spørgsmålet, om de bruger kontanter. Det gør sig kun gældende for en tredjedel af folk under 40 år.

»Der går en kraftig alderslinje, når det gælder kontanter. Især mænd under 40 og folk med høj indkomst har droppet kontanterne. Og dermed vil sedler og mønter med tiden glide ud. Men der er stadig lang vej før, Danmark er kontantløs,« mener Nordea Ann Lehmann Erichsen om den nye måling.

Mens 18 pct. var kontantløse, da målingen blev gennemført, havde de resterende 78 pct. mønter og sedler på sig. I gennemsnit har folk 303 kr. på sig. Det svarer til, at befolkningen sammenlagt går rundt med 1,1 mia. kr.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også