Privatøkonomi

Barsk kritik: Private investorer er sluppet for at betale 503 mio. kr. i skat

Statsrevisorerne retter en sønderlemmende kritik mod Skattestyrelsen.

Næsten 1 mio. danskere har aktier, men det er langt fra sikkert, at de kommer til at betale skat af udbytte og aktiegevinster, viser en beretning fra Statsrevisorerne. Arkivfoto: Finn Frandsen

Der er ikke blevet fulgt op på indberetningerne fra private investorer. Det har kostet den danske stat over 500 mio. kr. alene af den grund.

Sådan lyder kritikken fra Statsrevisorerne i en beretning med navnet: ”Skatteministeriets indsats på aktieområdet”.

Tabet kan være langt større end de 500 mio. kr., da der heller ikke er styr på, hvordan man opkræver skat af aktiegevinster hos de danske selskaber.

Den manglende kontrol er bemærkelsesværdig, fordi Skattestyrelsen får mange oplysninger foræret, konstaterer statsrevisorerne.

Bankerne har siden den 1. januar 2010 skullet indberette oplysninger om køb- og salg ved handel med noterede aktier i danske bankdepoter. Dermed kan Skattestyrelsen helt automatisk beregne gevinst og tab ved salg af aktier for ca. 86 pct. af kursværdien af de noterede aktier.

Ved udgangen af 2018 var der ca. 966.000 borgere i Danmark, som ejede aktier i danske depoter med en samlet kursværdi på ca. 250 mia. kr., og der var ca. 35.000 selskaber, som ejede noterede aktier for en samlet kursværdi på ca. 1.045 mia. kr.

»Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at Skatteministeriet ikke har sikret en korrekt beskatning af aktier for borgere og selskaber. Særligt burde Skattestyrelsen i højere grad have anvendt de oplysninger, som styrelsen modtager fra banker,« hedder det bl.a. i beretningen.

Den manglende kontrol har kostet mange penge.

»Statsrevisorerne finder det foruroligende, at det potentielle tab for staten ved beskatning af værdipapirer er betydeligt: Hos borgerne er tabet opgjort til 503 mio. kr. årligt,« konstaterer Statsrevisorerne.

Fejl og muligt misbrug vedrørende uberettiget fradrag på aktieområdet er opgjort til potentielt 377 mio. kr. i 2018.

Statsrevisorernes kritikpunkter:
  • Skattestyrelsen har ikke fulgt op på, hvorfor ca. 60 pct. af borgerne ikke selvangiver gevinst og tab ved salg af noterede aktier, selv om styrelsen har gjort opmærksom på det i borgernes årsopgørelse.
  • Borgere, som har gevinst og tab ved salg af unoterede aktier, beskattes kun, hvis de selv angiver eventuel gevinst eller tab af aktiesalg, selv om Skattestyrelsen har de fornødne oplysninger.
  • Skattestyrelsen har ikke sikret sig tilstrækkeligt mod udbetalinger i tilfælde, hvor borgere uberettiget angiver tab ved salg af aktier.
  • Skattestyrelsen har i 2018 estimeret, at fejl og muligt svig med uberettiget fradrag vedrørende aktier kan udgøre op til 377 mio. kr.
  • Der er væsentlig risiko for tab af skatteindtægter på selskabsområdet pga. Skattestyrelsens begrænsede viden, om selskaberne følger reglerne. De store værdier, selskaberne ejer aktier for, indebærer, at selv enkelte fejl kan udgøre betydelige beløb.

Skattereglerne på værdipapirområdet er komplekse, og mange skatteydere kender eller forstår ikke reglerne. Borgere skal betale skat af udbytte og gevinst ved salg af aktier. Det samme skal selskaberne.

»Er der fejl i skatteansættelsen, kan det potentielt berøre mange borgere og selskaber både negativt og positivt og kan have væsentlig økonomisk betydning for staten,« lyder det.

Undersøgelsen omfatter primært perioden fra 2013 og frem. Dog omfatter undersøgelsen også Skattestyrelsens grundregistrering af aktionærer i VPS (bedst kendt som Værdipapircentralen) fra 2010.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også