Tilgangen til vækstbørsen tørrer ud: Kun få nye selskaber på First North

Dårlig omtale efter tidligere noteringer med store tab til investorerne, kan være med til at holde selskaber fra at søge notering på First North.

Nikolaj Nyholm, stifter og direktør for Astralis ved investormøde. Astralis bliver årets fjerde notering på First North. Foto: Mathias Svold

Astralis bliver kun årets fjerde nynotering på Nasdaq minibørs for unge vækstselskaber. Hvor den tidligere så problemtyngede børs i 2018 lokkede 9 nye selskaber ind på First North, har markedet stået næsten stille i år. Det er sket på trods af rekordpriser for danske aktier og den nye aktiesparekonto, der skulle skaffe kapital til vækstvirksomheder.

»Den dårlige omtale efter salg af flere selskaber på First North til vanvittige værdiansættelser har skræmt både investorer og virksomheder. Og det er et problem, for der er stor mangel på risikovillig kapital til de små vækstvirksomheder i Danmark,« siger chefredaktør Morten Langer, der i Økonomisk Ugebrev flere gange har kritiseret minibørsen hårdt...

BRANCHENYT
Læs også