Privatøkonomi

Langt billigere at hæve rejsevaluta i Europa

EU vil af med de høje gebyrer på eurotransaktioner. Danske banker gør klar til bl.a. at sænke prisen på at hæve euro på ferie i et EU-land, men samtidig øger flere banker gebyrerne herhjemme.

Artiklens øverste billede
Det bliver billigere for ferierende at hæve euro i de lokale pengeautomater i EU som her i Barcelona. Foto: Hauke-Christian Dittrich/picture-alliance/dpa/AP Images

Prisen for at hæve ferievaluta i udlandet falder kraftigt om kort tid. Gebyret på at hæve euro i Barcelona må fremover ikke være højere end på at hæve kroner i en fremmed banks pengeautomat i Ballerup. Nogle banker tager sig dog betalt via højere priser på at hæve kontanter herhjemme.

Det bliver meget forskelligt, hvad danskerne kommer til at betale for at proppe deres Visa/dankort eller MasterCard i hæveautomaten på ferie i Europa. I Nordea går kunderne fra et gebyr på 1 pct. og minimum 30 kr. til 0 kr., når de hæver euro i en pengeautomat i EU med deres Visa/Dankort.

»Mange bruger betalingskortet til at hæve kontanter frem for at betale direkte med kortet. Fremadrettet kan de hæve mindre beløb ad gangen frem for at hamstre kontanter for at spare hævegebyret. Det bliver på den måde også mere sikkert at være turist,« mener privatøkonom Ann Lehmann Erichsen, Nordea.

Prissænkningen skyldes en EU-forordning, som bestemmer, at grænseoverskridende betalinger i euro indenfor EU ikke må være dyrere end nationale betalinger fra d. 15. december 2019. EU vil af med de høje gebyrer på euro i EU-lande med egen valuta.

Ifølge Finans Danmark er ændringen en fordel for forbrugere og virksomheder med mange betalinger og hævninger i euro. EU-Kommissionen venter, at det vil spare forbrugere og virksomheder for op mod 1 mia. euro - knap 7,5 mia. kr. - om året.

»Omvendt udfordrer forordningen bankernes forretningsmodel, idet det ikke længere vil være muligt at prisdifferentiere på indenlandske og udenlandske betalinger på trods af forskellige produktionsomkostninger,« siger digitaliseringsdirektør Michael Busk-Jepsen, Finans Danmark.

Det vil ikke længere være muligt at prisdifferentiere på indenlandske og udenlandske betalinger på trods af forskellige produktionsomkostninger.

Michael Busk-Jepsen, områdedirektør i Finans Danmark

Flere banker har da også valgt at forhøje prisen for at hæve kroner i andre bankers pengeautomater i Danmark, samtidig med at prisen på at hæve euro er sænket i Europa.

Det gælder bl.a. Jyske Bank, hvor områdedirektør Jeppe Buk kalder det et skridt på vejen mod det kontantløse samfund i Danmark.

»Vi har meget sjældent brug for kontanter herhjemme, men der er stadig behov for kontanter på en del feriedestinationer,« siger Jeppe Buk.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.