Privatøkonomi

Mange danskere har – ifølge eksperterne – helt forkerte pensioner

Ifølge en ny ekspertrapport bør stort set al opsparing til alderdommen ske i ét bestemt produkt.

Mange danskere får udbetalt det meste af deres pensionsopsparing som ratepension. Det er en dårlig idé, skriver en ekspertgruppe i en ny rapport. Foto: Anita Graversen

Hundredtusindvis af danskere får det meste af deres opsparing udbetalt som ratepension. Men det er ikke den bedste løsning for dem, fastslår en ekspertgruppe i en ny rapport. For kun livrenten – den livslange pension – dækker behovet for en jævn indtægt, så længe man lever.

»Livrenten giver dig adgang til et højere forbrug, mens du lever, mod at pengene går videre til de øvrige forsikrede, når du dør. Du undgår at løbe tør for penge undervejs, hvis du lever længe. Og du undgår at spare op til arvingerne, medmindre det var din hensigt,« siger professor ved Københavns Universitet Mogens Steffensen, der har stået i spidsen for ekspertgruppens rapport til Penge- og Pensionspanelet.

Fakta om rapporten
  • Mogens Steffensen har lavet rapporten ”Forbrugerens udfordringer med pensionsbeslutninger: Et livscyklus-perspektiv” for Penge- og Pensionspanelet.
  • Rapporten er beregnet for fagpersoner til brug for rådgivning af opsparerne.
  • Den er lavet sammen med CBS-professor Svend Erik Hougaard Jensen, professor ved Aarhus Universitet Carsten Tanggaard, lektor Malene Kallestrup-Lamb Aarhus Universitet og chefkonsulent i Finanstilsynet Louise Meyer Kirkegaard.
  • Mens arbejdsmarkedspensionsselskaberne primært udbetaler pensionsopsparingen i livrente, vælger mange af funktionærerne i firmapensionsordninger fortsat at få pengene ud som ratepension.

Danskere med arbejdsmarkedspensioner får typisk pensionen ud som livslang pension. Det er derfor især opsparere i firmapensioner hos de kommercielle selskaber, der har udfordringen.

Skønt de fleste af de selskaber erklærer sig enige i livrentens kvaliteter, anbefaler de opsparing i ratepension, fordi den giver størst fleksibilitet. Den kan udbetales fra 10 til 30 år eller ændres til en livrente ved udbetaling.

Men, anslår landets største pensionsselskab, PFA Pension, det sidste vælger mindre end halvdelen af opsparerne.

»Danskerne opfatter livrenterne som et væddemål med pensionsselskabet, om hvor længe de lever. Og selv om man nu kan købe en garanti, så 80-90 pct. af opsparingen udbetales til arvingerne, hvis man dør tidligt, så føler en del stadig, at pensionsselskabet nok er dem, der er bedst til væddemålet,« siger forbrugerøkonom Carsten Holdum, PFA.

Velliv vurderer, at ca. halvdelen af kunderne nu enten køber en livrente med garanti eller strækker ratepensionens udbetalinger til 20 år eller mere.

I Danica siger seniorøkonom Mads Moberg Reumert, at man klart anbefaler udbetaling i livrente, bl.a. fordi pensionisternes forbrug er nogenlunde ens uanset alder.

»Stadig flere kunder vælger da også at sikre sig økonomisk i mange år som pensionister, men der er også stadig en del, der vælger at få udbetalt deres ratepension over en kortere årrække,« siger Mads Moberg Reumert.

Det kan være svært som 66-årig, hvor man måske allerede har været til den første begravelse i vennekredsen, at turde gætte på, at man bliver over 90 år, men det bliver halvdelen af de 40-60 årige.

Mogens Steffensen, professor ved Københavns Universitet

Pensionsselskaberne venter, at danskerne i gennemsnit lever 22 år efter deres folkepensionsdag.

»Det kan være svært som 66-årig, hvor man måske allerede har været til den første begravelse i vennekredsen, at turde gætte på, at man bliver over 90 år, men det bliver halvdelen af de 40-60 årige,« siger Mogens Steffensen.

Han sammenligner livrenten med en brandforsikring. Hvis huset ikke brænder, har man ikke selv glæde af præmien. Den går til at dække andre forsikringstageres udgifter ved brand. Men det betyder jo ikke, at man lader være med at købe den.

BRANCHENYT
Læs også