Privatøkonomi

685.000 danskere får ny pension

Selv arbejdsløse og førtidspensionister er nu sikre på at få ekstra penge udbetalt, når de går på folkepension.

Der bliver mere til folkepensionen også til dem, der har været syg i længere perioder, været arbejdsløse eller på førtidspension.

Alle skal have en pensionsordning. Også de der er på overførselsindkomst. Det er et resultat af finanslovsaftalen for 2019.

Der skal betales allerede i år, og opsparingen indfases frem til 2030. I 2020 er opsparingen på 0,3 pct. Den stiger 0,3 pct. om året og ender på 3,3 pct. i 2030.

Der er to muligheder for at få gevinst af pensionen, mener seniorøkonom i Danica Mads Moberg Reumert. Han har analyseret konsekvenserne af den nye ordning.

  • Hvis man i forvejen sparer op til pension, selv om man er på overførselsindkomst, kan man evt. reducere den og dermed få mere til forbrug.
  • Hvis ikke man sparer op, kan man glæde sig over, at man nu får en pension, selv om man bliver arbejdsløs eller syg. Har man planer om at øge pensionen, når man kommer i arbejde, behøver man måske ikke spare så meget op.

Hvor mange?

Det er ikke småpenge, der bliver sparet op fra i år. Hele 685.000 danskere bliver omfattet af den nye pensionsordning. Af dem er ca. 200.000 førtidspensionister.

Der er dog nogle førtidspensionister, der i forvejen indbetaler på en pension.

Stort set alle modtagere er på overførselsindkomst. Det gælder bla. for arbejdsløse, der får dagpenge eller kontanthjælp. Reglerne også, hvis man er på barselsdagpenge og efterløn.

Også hvis man bliver syg i en periode, skal der betales.

»Det er vores erfaring i Danica, at omtrent hver tredje kvinde og hver femte mand i løbet af arbejdslivet har perioder med længerevarende sygdom og får udbetaling fra deres tab af erhvervsevneforsikring,« konstaterer Mads Moberg Reumert.

Hvis man har en forsikring med tab af erhvervsevne, har man typisk præmiefritagelse. Det betyder, at ens opsparing fortsætter som ellers.

Betaling

Der skal betales allerede i år. Men i 2020 er det begrænset, hvor meget der skal indbetales. Men den gradvise indfasning indebærer, at det på længere sigt bliver noget mere.

Den obligatoriske pensionsopsparing udmåles på baggrund af den offentlige ydelse efter modregning. Det betyder også, at to førtidspensionister vil få forskelligt bidrag til den obligatoriske pensionsopsparing, alt efter hvor meget førtidspension de modtager.

Udbytte

Hvor meget man i sidste ende får ud af den nye pension, afhænger både af det årlige bidrag og antallet af år til pensionering. Jo flere år desto mere vil den obligatoriske opsparing udgøre.

Der er taget højde for indfasningen af den obligatoriske opsparing, dvs. at der er taget udgangspunkt i, at pensionsprocenten i 2020 er 0,3 pct. stigende til 3,3 pct. i 2030.

Størst gavn af ordningen har førtidspensionisterne, der indbetaler, indtil de når folkepensionsalderen. Også fleksjobbere får glæde af indbetalingerne i en længere årrække.

30 år

De, der er syge i en længere periode og kommer i arbejde igen, bliver omfattet af den nye pension. Hvor meget de får ud af det, afhænger af alder, samt hvor længe de har til pension, og hvor lang tid de får overførselsindkomst.

Eksempelvis vil en 30-årig, der nu er i ressourceforløb, have 39.000 kr. mere sparet op, når han eller hun skal på folkepension.

40 år

Også for de 40-årige midlertidigt syge vil der være en pæn gevinst. Gevinsten aftager naturligvis med alderen.

Og der er god grund til at indkalkulere den nye pension i sin økonomi, fastslår Mads Moberg Reumert.

»Afhængigt af alder og hvilken overførselsindkomst man modtager, kan det blive til flere hundrede tusinde i ekstra opsparing, når man bliver folkepensionist,« siger Mads Moberg Reumert.

BRANCHENYT
Læs også