Privatøkonomi

Hårdtplaget ISS kan håbe på opkøbstilbud

De første år efter børsintroduktionen i 2014 så det lyst ud for ISS. Men efter flere år med skuffende bundlinjer ligger aktien nu langt under introduktionskursen. En af de mulige veje ud af miseren er, at kapitalfonde igen køber selskabet.

Gennem sin historie har ISS flere gange vist en evne til at genopfinde sig selv. Det begyndte allerede ved stiftelsen af Det Danske Rengøringsselskab i 1934. Det blev bygget ovenpå et vagtselskab, hvis direktør havde fået den lyse idé, at der var god synergi mellem vagt og rengøring: Det var mere trygt for kunderne, at der var rengøringspersonale i deres ejendomme om natten, end at de stod tomme.

Over tre årtier, fra 1962 til 1995, gjorde den navnkundige direktør Poul Andreassen selskabet internationalt. Han så, at multinationale virksomheder også havde brug for multinationale rengøringsselskaber, så han udvidede forretningen med masser af opkøb af små og store rengøringsselskaber, og han blev ikke mindst berømmet for sine tanker om service. Han skabte stolthed om rengøring som fag...

BRANCHENYT
Læs også