Privatøkonomi

En urintest kan være nok til at afsløre din indkomst

Forskere fra Københavns Universitet har fundet frem til, at forskellen mellem fattige og rige kan måles i en simpel urinprøve.

Artiklens øverste billede
En urintest er nok til at afsløre, om vi tilhører den rigeste eller fattigste del af samfundet. Arkivfoto: Ivan Boll/Polfoto

Hvis du spiser fuldkorn, grøntsager eller mørk chokolade, hører du sandsynligvis til den del af samfundet med højest indkomst. Består din kost til gengæld af få proteiner, lidt salt og flere tilsætningsstoffer, er du formentlig en del af den fattigste del.

Det mener forskere fra Institut for Fødevarevidenskab på Københavns Universitet, som har undersøgt, hvordan størrelsen af indkomst sætter sit præg på stofskiftet og dermed også urinen hos forskellige befolkningsgrupper.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i 2700 urinprøver fra 1391 personer fra fem europæiske lande og er en del af et større europæisk forskningsprojekt ledet af danske forskere fra universitetet.

»Det mest slående er, at vi på tværs af køn, etnicitet og nationalitet kunne udskille dem, der tjener mere, fra dem, der tjener mindre, på baggrund af deres urin,« siger Alessia Trimigno, postdoc på Institut for Fødevarevidenskab og hovedforfatter på studiet, i en pressemeddelelse.

Forskningen viser, at særligt stofferne citronsyre og hippursyre blev fundet i højere koncentrationer hos rige mennesker sammenlignet med fattige. Et lavt indhold af de to syrer i kroppen forbindes bl.a. med mangel på protein, frugt og grønt samt fuldkorn.

Af andre opsigtsvækkende fund i studiet er blandt andet, at Litauen var det land, hvor den økonomiske forskel var tydeligst at spore i urinprøverne, mens Finland og Storbritannien havde de mest forskellige diæter.

Vores urin ændrer sig efter, hvad vi spiser, og hvordan vores helbred er, og indeholder såkaldte metabolitter, som er et restprodukt fra kroppens forbrænding. Det er bl.a. de tal, som forskerne har set på.

»Vi ved, at metabolitterne kan fortælle os mange flere ting om et menneskes helbred, end generne kan. Men vi behøver mere viden om, hvordan vi skal afkode de her metabolitter, og her er studiet et vigtigt skridt fremad,« siger lektor Bekzod Khakimov fra Institut for Fødevarevidenskab.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.