Privatøkonomi

Danskere med lavere lønninger sparer mere op

Kvinderne halter stadig efter mændene, når det drejer sig om at investere.

Selv for de professionelle kan det være svært at forstå mekanismerne på aktiemarkederne. Men har man en større opsparing, er det den eneste måde at få afkast på. Arkivfoto: Richard Drew/AP

Med ca. 900 mia. kr. stående på danskernes private konti slår vi opsparingsrekorder måned for måned. Det ser ud til at fortsætte.

Nordea har sammen med YouGov undersøgt danskernes opsparingsmønster, og konklusionerne matcher den reelle udvikling.

Kun 560.000 danskere har ingen opsparing overhovedet. Og det er 187.000 færre end i 2017.

375.000 flere danskere end i 2017 investerer nu via pension og frie midler.

Ikke mindst hos danskere med lønninger under 300.000 kr. om året er der sket en fremgang. De begynder at fylde mere i opsparingsstatistikkerne. 76 pct. af dem sætter nu penge til side.

Også de unge begynder i stigende grad at spare op. På tre år er andelen af unge under 40, der ikke sparer op, blevet halveret.

»Det er en positiv overraskelse. Jeg synes, det afliver myten om en ufornuftig ungdom, der ikke kan hitte ud af det med opsparing,« siger forbrugerøkonom i Nordea Ann Lehmann Erichsen.

Tendensen med at unge sparer mere op ses også hos pensionsselskaberne, der kan konstatere, at flere og flere unge frivilligt betaler mere ind på deres pension, end de behøver.

Det er fortsat mændene, der investerer mest og i flest forskellige værdipapirer. Andelen af kvinder, som investerer, er faktisk gået i stå de seneste tre år.

»Medierne skriver ofte om, at flere kvinder nu investerer. Desværre viser tallene noget andet, og det er trist,« mener Ann Lehmann Erichsen.

Der er mange forklaringer på, at nogle grupper er så stærkt repræsenteret, når det gælder investeringer.

»At investere i aktier er kompliceret. Jeg synes også, det er kompliceret, selv om jeg selv gør det. Men det gælder bare om at komme i gang,« mener Ann Lehmann Erichsen.

Hvis man føler sig usikker som investor, er der flere muligheder for at prøve sig selv lidt af. I Nordea har man et specielt investeringsværktøj, der kaldes Nora. I Danske Bank kaldes det June.

Der er tale om værktøjer med relativt lave omkostninger, og personerne bag gør det grove arbejde og køber de værdipapirer, der ligger bag afkastet i June og Nora.

»Hvis man en gang imellem sætter 1.000 kr. ind på sådan en konto, vil man over tid se dem vokse stille og roligt - uden at skulle gøre noget. Det er en god måde at komme i gang på,« siger Ann Lehmann Erichsen.

BRANCHENYT
Læs også