Privatøkonomi

Beskatning ved akkord

En akkord vil i mange tilfælde være et fordelagtigt alternativ i forhold til en konkurs både for skyldneren og for hans kreditorer. Skyldneren overlever økonomisk og vil ofte fortsat være en god kunde hos kreditorerne.

Artiklens øverste billede
En akkord kan etableres både som en frivillig akkord og som en tvangsakkord. Tegning: Thorgerd Broni Jensen
Tommy V. Christiansen, advokat (H), cand.merc.

En akkord er en samlet ordning om en skyldners gældsforhold mellem skyldneren og hans kreditorer. En akkord kan gå ud på, at de usikrede kreditorer, dvs. kreditorer, hvis krav ikke er sikret ved pant eller på anden måde, eftergiver skyldneren hele eller dele af hans gæld. Kreditorernes tilgodehavender nedskrives som udgangspunkt til det beløb, som kreditorerne ville kunne opnå ved en udtømmende retsforfølgning. Men en akkord kan også omfatte en betalingsudsættelse eller en kombination af gældseftergivelse og betalingsudsættelse. En akkord kan etableres både som en frivillig akkord og som en tvangsakkord.

I det følgende omtales alene de skattemæssige forhold, hvor skyldnerens gæld nedsættes ved en frivillig akkord.

Gældende skatteregler

I dag er reglerne om beskatning ved akkord fastsat i loven. Er der tale om en akkord i skatteretlig forstand, gælder to grundprincipper: En gældseftergivelse er skattefri, men et eventuelt skattemæssigt underskud fra tidligere år, dvs. et fremført underskud, nedsættes med et beløb svarende til gældseftergivelsen og bortfalder dermed helt eller delvist.

En gældseftergivelse, som ikke kan rummes i begrebet akkord, eksempelvis fordi det fornødne antal kreditorer ikke deltager, vil medføre, at gældseftergivelsen skal beskattes som en kursgevinst på gælden, der nedskrives.

Samlet ordning

Der foreligger en akkord i skattelovgivningens forstand, hvis der er tale om en ”samlet ordning”.

En samlet ordning er en gældsordning, hvor der sker en ligelig reduktion af de enkelte kreditorers fordringer.

Dog accepteres det, at der kan være tale om en akkord, selv om der ikke er fuldstændig ligelighed, f.eks. fordi småkrav får fuld dækning. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kun én eller enkelte hovedkreditorer er med i ordningen, mens småkrav holdes udenfor.

Ifølge skattemyndighedernes vejledning er der er tale om en samlet ordning, hvis ordningen omfatter mere end 50 pct. af den usikrede gæld, og den resterende usikrede gæld kun udgøres af småkrav.

Det forhold, at ordningen omfatter mere end 50 pct. af den samlede usikrede gæld, er således ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at der er tale om en samlet ordning. I en afgørelse fra Skatterådet fra 2007 udgjorde den største kreditors fordring 67,7 pct. af debitors usikrede gæld og dermed over 50 pct. Men Skatterådet afviste i denne sag, at der var en samlet ordning, da debitors næststørste og tredjestørste kreditorers fordringer udgjorde i alt 28,8 pct. af debitors usikrede gæld, og efter Skatterådets opfattelse ikke kunne betragtes som ”småkrav”.

I en afgørelse fra 2010 konkluderede Skatterådet derimod, at der var tale om en samlet ordning. Skatterådet lagde vægt på, at 82,08 pct. af den usikrede gæld indgik i ordningen, og at de resterende 17,92 pct. af den usikrede gæld var fordelt på fire kreditorposter, hvoraf den største udgjorde 7,17 pct.

Hvis et lån er ydet på non recourse-vilkår - dvs. at personen ikke hæfter personligt, og at kreditor kun har sikkerhed i et givet aktiv - og en større eller mindre del af gælden bortfalder som følge af, at kreditor ikke opnår dækning, vil der ikke tale om en gældseftergivelse, som indgår ved bedømmelse af, hvorvidt der er tale om en akkord. I en afgørelse fra 2010 fandt byretten, at der ikke forelå gældseftergivelse som led i en akkord, da debitor ikke var forpligtet til at indfri gælden ud over de pantsatte aktiers værdi. Efter byrettens opfattelse var den opnåede gevinst ved indfrielsen herefter skattepligtig.

Nedskrivning til fordringens værdi

En akkord med de heraf flydende skattemæssige konsekvenser omfatter kun en nedskrivning til fordringens værdi:

Har debitor f.eks. aktiver i form af en fast ejendom, der er værdiansat til 2 mio. kr. i akkordstatus, en prioritetsgæld på 1,4 mio. kr. og en usikret gæld på 1 mio. kr., er der følgelig en underbalance på 400.000 kr.

Den usikrede fordring på 1 mio. kr. må herefter antages at have en kursværdi på 600.000 kr., mens prioritetsgælden er sikret fuldt ud.

Det er kun den usikrede gæld, som indgår i vurderingen af, om der foreligger en frivillig akkord. En gældseftergivelse i forbindelse med akkorden i form af en nedskrivning af den usikrede gæld med 400.000 kr. til 600.000 kr. vil ikke medføre beskatning af gældseftergivelsen hos debitor, da samtlige usikrede kreditorer har deltaget i ordningen.

Et fremført underskud vil blive reduceret med 400.000 kr.

Hvis fordringen derimod nedskrives til 500.000 kr., vil den ”for store nedskrivning” på 100.000 kr. ikke blive anset som led i en akkord. Her udgør den skattefri akkordfordel for debitor kun 400.000 kr. Det fremførte underskud reduceres med 400.000 kr. De resterende 100.000 kr. vil være en skattepligtig gældseftergivelse.

Fastsættelse af fordringens værdi

Ved vurderingen af, hvilken værdi fordringen har for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, skal flere forhold tages i betragtning. Ikke kun den aktuelle balance skal indgå i denne vurdering. Det skal eksempelvis tillige vurderes, hvor stor en del af fordringen, kreditor har udsigt til at inddrive ved tvangsinddrivelse.

Ved en frivillig akkord er det op til skattemyndighederne at vurdere, om en sådan akkord har medført, at gælden er nedskrevet til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor.

Ved en generel ordning for debitor eller en ordning, som tiltrædes af en eller flere hovedkreditorer, der ikke er nærtstående i forhold til debitor, vil det normalt indicere, at der er sket nedskrivning af gælden til den reelle værdi.

Har der kort før gældseftergivelsen været afholdt forgæves forsøg på at inddrive fordringen, kan den eftergivne gæld som udgangspunkt anses for at være uden værdi. Det gælder f.eks., hvis debitor har fået en insolvenserklæring ved fogedretten.

Den tidsmæssige placering af akkorden


Skattemæssigt har tidspunktet for akkorden væsentlig betydning, da en gældseftergivelse opnået ved akkord skal modregnes i et eventuelt skattemæssigt underskud fra det år, hvor akkordaftalen er indgået og i fremført underskud fra tidligere år.

Som udgangspunkt anses akkordaftalen for indgået, når kreditorerne har tiltrådt akkordforslaget.

Gælder akkordaftalen efter sit indhold kun, hvis alle kreditorer accepterer aftalen, er aftalen ikke indgået, før den sidste kreditor har accepteret aftalen.

I praksis vil akkordforhandlinger ofte starte med en kontakt til hovedkreditorerne, herunder bankforbindelse, hovedleverandører mv., som med en professionel indgangsvinkel vil fastsætte størrelsen af gældsnedskrivningen samt afdragsforpligtelsen på den resterende gæld, alt baseret på realistiske budgetter. Med det udgangspunkt kan et akkordforslag udsendes til samtlige kreditorer, eksempelvis med (et meget forenklet eksempel) besked om, at akkorden forudsætter en tiltrædelse på eksempelvis 70 pct. af kreditorerne, samt at der blandt de sidste 30 pct. kun må forefindes småkreditorer under et givet beløb.

Herefter er akkorden vedtaget, hvis det forudsatte antal kreditorer har tiltrådt.

Det forhold, at akkordforslaget forudsætter eksempelvis tiltrædelse af kreditorer, hvis samlede usikrede tilgodehavender udgør 70 pct. af den samlede usikrede gæld, kan ofte motivere også en række mindre kreditorer til at tiltræde akkordforslaget.

Betingelser og uklarhed

For personer, der har mulighed for at fremføre et skattemæssigt underskud til modregning i senere års indkomst, indebærer en akkord, at uudnyttede, fradragsberettigede underskud nedsættes med det beløb, som gælden er nedsat med.

I praksis indgås akkordaftaler ofte lige efter indkomstårets udløb, således at retten til underskudsfremførsel fortabes senest muligt. Endvidere indsættes ofte visse betingelser i håb om, at akkorden skatteretligt først anses for indgået på det senere tidspunkt, hvor det kan konstateres, at disse betingelser er opfyldt.

For frivillige akkorder begrænses underskuddet som altovervejende hovedregel fra det år, hvor den endelige aftale om akkorden indgås.

Hvis skyldnerens eneste kreditor giver tilsagn om at stemme for et eventuelt senere fremsat rekonstruktionsforslag, kan dette efter en konkret vurdering sidestilles med frivillig akkord.

Er der på tidspunktet, hvor kreditorerne tiltræder akkordforslaget, som følge af de aftalte betingelser en reel usikkerhed af væsentlig betydning for den endelige opgørelse af gældseftergivelsen, vil sådanne betingelser dog kunne blive tillagt suspensiv (opsættende) skatteretlig virkning. I sådanne tilfælde vil nedsættelsen af et skattemæssigt underskud eventuelt skulle ske med virkning fra et senere indkomstår end det indkomstår, hvor aftalen om den frivillige akkord er indgået. Praksis er imidlertid ret streng.

En misligholdelsesklausul i en akkordaftale medfører ikke, at aftalen anses for indgået i et senere indkomstår. Selv om en akkordaftale eksempelvis er betinget af, at restgælden betales over 60 månedlige afdrag, medfører dette ikke en udskydelse af de skatteretlige konsekvenser af akkorden.

Kun i visse tilfælde vil skattemyndighederne acceptere en fortsat adgang til at fremføre og udnytte skattemæssige underskud i årene efter akkordaftalen med henvisning til, at aftalen først er blevet ”endelig” i et senere år.

I dag er reglerne om beskatning ved akkord fastsat i loven. Arkivfoto: Thomas Borberg

I en sag afgjort af Vestre Landsret i 2018 fik en landmand dog medhold i, at der forelå en sådan særlig situation. Landmanden i denne sag havde i 2012 indgået akkordaftaler med sine fire hovedkreditorer, således at tre af de fire hovedkreditorer fik en dividende på 10 pct. Den fjerde hovedkreditor, en bank, fik en dividende på kun 2,59 pct., men var tillige berettiget til en andel af de eventuelle konjunkturbestemte prisstigninger på en række ejendomme, som måtte være indtrådt i 2017, dvs. fem år efter akkordaftalen i 2012.

Akkordaftalen var endvidere betinget af, at landmanden betalte den pantsikrede gæld inden 2017, og at landmanden ikke afgik ved døden inden 2017.

Landsretten fastslog, at betingelserne vedrørende betaling af den pantsikrede gæld henholdsvis at landmanden ikke afgik ved døden før 2017, ikke i sig selv medførte at akkorden først skulle anses for indgået i 2017. Disse betingelser var altså ikke tilstrækkelige til, at landmanden fortsat kunne fremføre et skattemæssigt underskud efter akkordaftalen i 2012.

Landsrettens flertal fandt derimod, at vilkåret om en andel af de konjunkturbestemte prisstigninger var en betingelse for bankens tiltrædelse af akkordaftalen. Videre fandt flertallet, at der var en reel usikkerhed om den endelige opgørelse af gældseftergivelsen, og at dette udgjorde en suspensiv betingelse i skatteretlig henseende. Der skulle derfor tidligst fra 2017 ske en nedsættelse af det skattemæssige underskud.

Der er efterfølgende anmodet om flere bindende svar fra Skatterådet om forskellige lignende konstruktioner. Men resultatet har hidtil været, at de betingelser, som var i spil i de påtænkte akkordaftaler, ikke førte til, at tidspunktet for en endelig akkordaftale kunne anses for udskudt. Adgangen til at fremføre skattemæssige underskud ville derfor ophøre på aftaletidspunktet, selv om gældseftergivelsen først kunne opnås, når visse betingelser i aftalen viste sig at blive opfyldt i efterfølgende år.

Afslutningsvis bemærkes, at der bør udvises forsigtighed vedrørende akkordaftalen. Er kreditors krav for store, således at akkordaftalen ikke overholdes som følge af, at skyldneren ikke er i stand til at betale de i akkorden aftalte ydelser, bortfalder akkorden, og skyldneren har ikke opnået nogen gældsnedsættelse.

Og både skyldneren og kreditorerne vil blive dårligere stillet, da skyldnerens fremførte underskud er helt eller delvis bortfaldet som følge af akkordaftalen. Dette underskud opstår ikke igen, selv om akkordaftalen er bortfaldet, hvilket alt andet lige reducerer skyldnerens betalingsevne. Se nærmere herom i artiklen ”Urimelig beskatning af tørkeramte landmænd”.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.