Privatøkonomi

Boligejere er bedre rustet til krise end tidligere

Boligbyrden på landsplan er på et meget lavt niveau i en historisk sammenhæng.

Der handles stadig et pænt antal boliger, og det er historisk billigt at betale for at bo i dem. Foto: Mathias Svold

Rygterne om boligmarkedets snarlige død er overdrevne. Det er rekordbilligt at betale sin bolig, og der sælges stadig så mange boliger, at 2020 formentlig bliver et gennemsnitsår.

Danske boligejere er simpelthen langt bedre rustet til en eventuel bolignedtur end tidligere.

Ifølge beregninger fra Finans Danmark vil kun 4.600 familier få svært ved at betale deres udgifter til bolig, mad og børnepasning efter tre måneders ledighed uden hjælp fra bankerne. Efter et års arbejdsløshed vil 11.700 familier få problemer.

Rekordbillige lån er en af forklaringerne på, at relativt få vil få problemer.

I forhold til 2014 er ydelsen på et lån på 1 mio. kr. mere end halveret, viser en beregning fra Realkredit Danmark. Dengang var ydelsen efter skat 2.440 kr. om måneden. Nu er udgiften 976 kr. Der er kun tale om renteudgifter, da eventuelle afdrag reelt er opsparing.

Boligbyrden er også rekordlav. Den måler omkostningerne ved at købe og eje en bolig i forhold til de disponible indkomster. Helt tilbage i 1985 var den 111 for boliger på landsplan - gennemsnittet er 100. I dag er den blot 71.

»Boligbyrden på landsplan er på et meget lavt niveau i en historisk sammenhæng. Det står i kontrast til tiden før finanskrisen, hvor boligmarkedet var meget dyrt,« siger cheføkonom i Realkredit Danmark Christian Hilligsøe Heinig.

Netop boligbyrden er en vigtig indikator, når man skal tage temperaturen på boligmarkedet, mener Mira Lie Nielsen, der er chefanalytiker i Nykredit.

»Det er mega relevant og også vigtigt at huske på, når vi taler om, hvor boligmarkedet er på vej hen. Udgangspunktet for boligmarkedet i dag er betydeligt bedre end op til finanskrisen,« siger Mira Lie Nielsen.

Den lave rente sikrer også, at boligmarkedet ikke går helt i stå. Hos landets største ejendomsmæglerkæde, EDC, noterer man sig, at salget stadig er pænt.

»Nok er salget faldet, men ikke mere end at salget siden nedlukningen for seks uger siden fortsat er bedre end gennemsnittet af de seneste 10 års salg i samme periode,« siger kommunikationschef i EDC Jan Nordmann. Udgangspunktet er EDC’s egne salgstal.

Det er primært sommerhussalget, der trækker op med en fremgang på 21 pct. i forhold til sidste år. Siden nedlukningen er salget af parcelhuse faldet 19 pct. Men sammenligner man med et gennemsnitsår, ligger salget 7 pct. over.

»Man kan hurtigt få den opfattelse, at boligmarkedet er kollapset under krisen, men det er ikke tilfældet,« siger Jan Nordmann.

Hvis hverdagen i vid udstrækning vender tilbage i 2. kvartal, er der grund til at forvente, at boligmarkedet vil begynde at rette sig relativt hurtigt.

Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom, Realkredit Danmark

Siden årsskiftet har der været kraftige renteudsving, og det kan i sig selv skabe usikkerhed på boligmarkedet, konstaterer Christian Hilligsøe Heinig.

»Usikkerheden er for tiden voldsom stor. Hvis hverdagen i vid udstrækning vender tilbage i 2. kvartal, er der grund til at forvente, at boligmarkedet vil begynde at rette sig relativt hurtigt,« mener han.

Det er ikke oppustede priser på boligmarkedet, der er årsag til den økonomiske nedtur denne gang.

I den sammenhæng er den lave boligbyrde afgørende, mener Mira Lie Nielsen.

»Det vil understøtte boligpriserne, fordi mange fortsat kan købe en bolig, selvom indkomsterne falder. En lav boligbyrde vil også holde hånden under omfanget af tvangsauktioner. Der skal relativt store indkomsttab til, før folk ikke kan betale terminen,« mener hun.

Restanceprocenten, der er udtryk for, hvor mange der er tre en halv måned bagud med betalingen, er fortsat rekordlav. I 4. kvartal sidste år lå den på 0,24 pct. Kun 3.400 ud af 1.396.000 boligejere er således bagud.

BRANCHENYT
Læs også