Privatøkonomi

Indgreb mod omfordeling gavner næppe pensionister eller små virksomheders ansatte

Finanstilsynet vil sætte en stopper for, at nogle kunder får store rabatter på syge- og ulykkesforsikringer, som finansieres af andre kunders betaling for pensionsopsparing.

Finanstilsynet vil ikke acceptere, at pensionsselskaber bruger indtjening på at investere kundernes opsparing til at betale for store rabatter på forsikring.
Foto: Lars Krabbe

De store pensionsselskaber har i årevis solgt syge- og ulykkesforsikringer med store rabatter i kampen om de store firmaordninger. Underskuddet er dækket ind gennem indtjening på at få passet pensionen. Nu griber Finanstilsynet ind. Men indgrebet vil ikke automatisk gavne dem, der i dag betaler mest.

Finanstilsynet mener, underskuddene er blevet så store, at det kan true selskabernes forretningsmodel. Sidste år havde alene PFA Pension, AP Pension og Danica tilsammen underskud på over 4 mia. kr. på syge- og ulykkesforsikring.

»Samtidig ser vi en risiko for krydssubsidiering, hvor nogle kunder får rabat på forsikring, som systematisk finansieres af andre kunders betaling for kapitalforvaltning. Ifølge EU-reguleringen skal forsikring og pension balancere økonomisk hver for sig. Hvis det bliver tilfældet, kan selskaberne godt give rabatter inden for hvert forretningsområde,« siger vicedirektør i Finanstilsynet Carsten Brogaard, der har ansvar for tilsyn med forsikrings- og pensionsområdet.

Vinderne har hidtil været ansatte i store virksomheder, som i mange tilfælde får rabat på både forsikring og investeringsomkostninger. Pensionister, folk med fripolicer, private opsparere og ansatte i små selskaber betaler for rabatterne.

Pensionsrådgiver Gert Aage Nielsen, Bedstpension, vurderer, at et reelt forbud mod underskud på syge- og ulykkesforsikringen vil give plads til nye konkurrenter - bl. a. arbejdsmarkedspensionsselskaber, der typisk har lave investeringsomkostninger.

»Så det er et fremskridt. De store virksomheder vil dog fortsat kunne få rabat på både forsikring og investeringsomkostninger. Og det vil fortsat være de ikke-konkurrenceudsatte grupper, der betaler prisen,« konstaterer Gert Aage Nielsen.

Omvendt er det mindre sandsynligt, at fripolicer og alderspensionister vil få de nye investeringsrabatter. De har jo ingen til at forhandle for sig.

Jørgen Svendsen, aktuar og partner, AFPR

Pensionsmægler og aktuar Jørgen Svendsen, AFSP, siger, at hvis der kommer en aftale mellem Finanstilsynet og pensionsbranchen, vil selskaberne ved konkurrenceudbud have råd til at tilbyde nye rabatter på investering.

»Og de vil helt sikkert tilbyde rabatter for at holde på eller vinde kunden. Omvendt er det mindre sandsynligt, at fripolicer og alderspensionister vil få de nye investeringsrabatter. De har jo ingen til at forhandle for sig,« siger Jørgen Svendsen.

Det stigende underskud på syge- og ulykkesforsikringen skyldes bl.a., at der er flere stresssyge, samt at renten er faldet, så der skal sættes flere penge af for at kunne udbetale erstatning til de langtidssyge ud i fremtiden.

Pensionsmægler og direktør for RTM Mogens Rosengaard venter, at begge dele er af midlertidig karakter. Han vurderer samtidig, at de fleste pensionsselskaber er begyndt at justere priserne. Derfor venter han ikke, at der kontinuerligt vil være store underskud.

»Jeg frygter, at et krav om højere nu-og-her-priser blot vil gøre det dyrere for kunderne, og at det vil give selskaberne mulighed for større overskud. Kravene til indtjeningsmargin på kapitalforvaltningen sænkes jo ikke automatisk, fordi Finanstilsynet dikterer højere priser på visse forsikringstyper, og det vil betyde, at den frie konkurrence sættes ud af kraft,« siger Mogens Rosengaard.

Forsikring & Pension vil ifølge underdirektør Karina Ransby ikke kommentere sagen, før man har givet Finanstilsynet en tilbagemelding på det fortrolige udkast til en ny bekendtgørelse.

BRANCHENYT
Læs også