Økonom: »Det er jo ikke penge, danskerne mangler«

Da coronapandemien for alvor begyndte at udfolde sig på verdensplan, udtalte en psykolog, at når folk bl.a. hamstrede toiletpapir, var det, fordi de så følte, at de havde gjort et eller andet aktivt som svar på den akutte krise.

Men i forlængelse af det er det gode spørgsmål, hvordan vi som privatforbrugere reelt - og ikke mindst rationelt - bedst hjælper samfundsøkonomien i den nuværende krisesituation, hvor statskassen og virksomheder storbløder?

»Vi kan dele danskerne op i to grupper. De, der har mistet jobbet eller er i risiko for det, og de, hvis virksomheds økonomi er i frit fald. Men hvis vi ser bort fra dem og ser på alle de andre, der ikke direkte er berørt på indkomsten, har den gruppe den samme økonomi som tidligere,« siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea.

På den baggrund er hendes anbefaling, at danskerne skal tilstræbe at have et forbrug så tæt på normalen, som man kan med respekt for de begrænsninger, myndighederne har udstukket.

Og cheføkonom Tore Stramer fra Dansk Erhverv bakker op om den melding:

»Hr. og fru Jensen skal så vidt muligt forsøge at holde en vis normalitet i deres privatforbrug. For det er klart, at hvis alle sammen skruer lidt ned, bliver mange bække til en meget stor å og kan være en stor bremse. Privatforbruget udgør omkring 50 pct. af BNP, så det er bare en enorm vigtig vækstmotor for dansk økonomi,« siger Tore Stramer.

Tore Stramer tilføjer det råd, at folk i videst muligt omfang igen skal tage til frisøren, eller hvad man ellers tidligere har brugt penge på, i takt med at samfundet genåbner, for at støtte op om den danske økonomi.

Og selv om store dele af samfundet er lukket ned, kan man godt gøre noget alligevel.

»Hvis man plejer at gå ud at spise engang imellem, kan man støtte lidt ved at købe takeaway. Og hvis man er glad for kultur, er det f.eks. svært at gå til koncert eller i biografen, men man kan da købe nogle bøger af danske forfattere eller købe dansk musik. Alt det giver mening, hvis det ligger indenfor det, man plejer,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Skal man kigge efter, om det er noget danskproduceret, man køber?

»Tilbage i 1980’ernes økonomiske krise havde man en køb dansk-kampagne, hvor man lagde vægt på, at køleskabet måske var fra Gram. Man kan handle i de danske netbutikker. Det er en måde at tænke dansk økonomi og danske netbutikker i stedet for udenlandske. Det samme med årets sommerferie, hvor man ikke kan rejse nogen steder. Her kan man støtte ved at leje et sommerhus og spise på en kro, hvis der bliver lukket mere op,« siger Nordeas forbrugerøkonom.

Hos Dansk Erhverv har man tidligere kigget på, hvor et privatforbrug på 1 mia. kr. giver mest for pengene i relation til den danske samfundsøkonomi. Og her viser en undersøgelse fra 2016, at der skaffes flest job - og implicit en bedre økonomi - ved at bruge penge på serviceydelser og i detailhandlen, som er området med flest danskere ansat.

I produktionsleddet er det en sværere diskussion at give klare anbefalinger, for produkter bliver ofte til i flere lande. Men her nævner Ann Lehmann Erichsen produkter fra danske firmaer som bl.a. Rockwool, Grundfos og Danfoss, der med fordel kan kigges efter, hvis der f.eks. skal renoveres bolig.

Netop ved at renovere bliver det en investering, men det er oftest også til gavn for en klimadagsorden, hvilket kan tale til den del af befolkningen, som ikke umiddelbart ønsker at medvirke til at løse problemet med et øget forbrug.

»Jeg tør godt at sige: Støt dog de gode, danske virksomheder, der laver grønne løsninger, så den enkelte også kan gøre sit til at hjælpe klimaet,« siger Ann Lehmann Erichsen og tilføjer:

»Og jeg hører jo nogle sige: Er det ikke meget godt, at forbruget er gået i stå, fordi vi kan jo se, at klimaet har det bedre? Men til det må jeg sige, at det ikke dur på den lange bane, for vi kan ikke leve sådan her. Samfundet vil blive meget fattigt.«

Øjeblikkets største problem er dog, at der er en generel tendens til, at folk holder på pengene under kriser, så der er behov for greb til at skubbe til købetrangen.

»Jeg har været forbrugerøkonom fra før finanskrisen. Lige efter finanskrisen så vi, at alle de direkte ramte begyndte at spare, men alle dem, der ikke var ramt, begyndte også at opføre sig som om, de var blevet fyret og sparede op,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Den tendens har varet lige siden, og lige nu bruger folk kun de 94 kr. af hver tjente 100 kr. Resten bliver sparet op, og den opsparede andel er ifølge de to økonomer for høj og usund med tanke på at opnå en god, fungerende samfundsøkonomi.

Særligt i en krisetid, skal de gode tiders penge på kistebunden helst skal afhjælpe og udjævne i de dårlige tider.

»Det er jo ikke penge, danskerne mangler. Vi ramte denne krise efter nærmest uafbrudt syv års fremgang for dansk økonomi og beskæftigelsesrekord. Og indeståender i danske banker har ikke været højere,« siger Tore Stramer.

Ved tidligere økonomiske kriser har den danske regering iværksat forskellige incitamenter for at få befolkningen til igen at bruge penge og lette de kollektive bekymringer for økonomien.

Under finanskrisen var det bl.a. de indefrosne såkaldte SP-penge, der blev frigivet. En tidligere skrotpræmie til gamle biler og håndværkerfradrag hører også med til kategorien.

Lige nu er der bl.a. forslag om fradrag for at gå på restaurant og gøre det gratis at køre over Storebælt, men særligt en milliardpulje af indefrosne feriepenge kan være en idé, fordi det kan være bedre at bruge dem nu i stedet for om 20-30 år.

De forskellige værktøjer kan dog kun skubbe til en positiv udvikling for en stund, og derfor er det ifølge Tore Stramer fra Dansk Erhverv vigtigt med klare meldinger fra de danske politikere, omkring hvornår samfundet kan lukke op igen, så befolkningen får en tryghed og ro i sindet til at genoptage en hverdag med et normalt forbrug.