Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Pas på: Du risikerer en skatteregning for hjemmearbejde

Det får skattemæssige konsekvenser, hvis arbejdsgiverne kompenserer for hjemmearbejde økonomisk.

Corona rammer verden
Hjemmearbejdspladser har mere været reglen end undtagelsen under corona-krisen. Arkivfoto: Ole Lind

Har du en flink arbejdsgiver, risikerer du at skulle betale skat for at arbejde hjemme.

Mange tusinde danskere er i øjeblikket tvunget til at arbejde hjemme i køkkenet, børneværelset, eller hvis man har plads, arbejdsværelset.

Det kan være, at de normalt har en gratis kantine-, kaffe- og frugtordning eller andre medarbejdergoder. Det nyder de naturligvis ikke godt af derhjemme, og hvis arbejdsgiveren er så flink at kvittere for det med et økonomisk tilskud, falder hammeren.

Det skal der betales skat af.

»Det betragtes som ekstra løn,« fastslår Nikolaj Vinther, der er souschef i revisionsselskabet Beierholms skatteafdeling.

Selv hvis man får tilskud til printerpapir, skal man passe på.

»Det er i hvert fald vigtigt at få en kvittering, så det betragtes som et udlæg,« siger Nicolaj Vinther.

Der er ikke noget i skattereglerne, der hedder skattefri kontorgodtgørelse, fastslår chefkonsulent hos BDO Henning Boye Hansen.

»Lønmodtagere, der modtager en økonomisk kompensation fra deres arbejdsgiver til dækning af forskellige udgifter, er skattepligtige af kompensationen,« siger han.

Mens man altså er skattepligtig af tilskud fra arbejdsgiverne, kan man ikke fratrække udgifterne til hjemmearbejdet.

Reglerne blev slået fast i 1980erne, og der er ikke rokket ved dem siden. Reglerne tolkes strengt. Et eksempel er lønmodtagere, der har et bijob som forsikringskonsulenter og derfor arbejder hjemmefra. Heller ikke de kan få fradrag, lyder det fra Nikolaj Vinther.

For at få fradrag skal følgende tre betingelser som minimum være opfyldt:

  1. Man skal have indrettet et arbejdsværelse, som ikke bruges til andre formål.
  2. Indretningen skal være nødvendig, for at arbejdet har kunnet udføres i hjemmet.
  3. Arbejdsværelset skal have udgjort ens hovedarbejdssted inden for normal arbejdstid.

»Det er meget svært at få godkendt, men skulle det lykkes, er det kun udgifter over 6.300 kr., der kan trækkes fra,« oplyser Henning Boye Hansen.

BRANCHENYT
Læs også