Privatøkonomi

Ejere af investeringsbeviser får gratisydelser som betaling for bankers milliardgebyr

Flere eksperter kritiserer bankerne for ikke at leve op til myndighedernes krav for at måtte opkræve et stort årligt gebyr fra investorer i investeringsbeviser.

Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er uafhængig rådgiver, undrer sig over, at bankerne slipper af sted med at kalde gratisydelser for særlige services, der retfærdiggør et gebyr fra ejerne af provisionsbærende investeringsbeviser.
Foto: Stine Bidstrup

Kunder med investeringsbeviser har krav på særlige ydelser og rådgivning, hvis bankerne skal have lov at opkræve et samlet årligt gebyr på op mod 1,8 mia. kr. Alligevel har bankerne mere end svært ved at efterleve kravene.

Det går især ud over mindre privatinvestorer, der hovedsageligt bliver tilbudt ydelser og rådgivning, som i forvejen er tilgængelig og gratis for bankens øvrige kunder.

Det er stik imod EU’s regler for investorbeskyttelse, der for to år siden bestemte, at bankerne ikke længere må få betaling af investeringsforeningerne alene for at sælge investeringsbeviser. De skal levere ekstra service og rådgivning til kunderne for at måtte hæve gebyret.

»Finanstilsynet bør gribe ind og udfordre bankernes såkaldte kvalitetsforbedrende services. Som det er nu, synes det klart, at mange ikke lever op til de krav, Finanstilsynet har stillet især for de små investorer,« siger uafhængig rådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Listen over kvalitetsforbedrende services til de kunder, der betaler mindst i formidlingsgebyr, rummer eksempelvis hos Jyske Bank nyhedsbreve og web-tv, der er gratis for alle kunder. Arbejdernes Landsbank og en hel stribe småbanker nævner adgang til faktaark og prospekter. Mens bl.a. Sydbank lover ad hoc-investeringsrådgivning hos »din kunderådgiver«, hvilket Finanstilsynet ellers tidligere har afvist som en særlig service.

Finanstilsynets krav til kvalitetsforbedrende services
  • Finanstilsynet har pointeret, at servicetilbud, som kunder er berettigede til, uanset om de investerer i provisionsbærende fonde eller ej, ikke kan anses som kvalitetsforbedrende services.
  • Det gælder eksempelvis generelle nyhedsbreve, offentligt tilgængeligt materiale, generel adgang til netbank/mobilbank og adgang til kundens almindelige bankrådgiver
  • Services og betaling skal være proportionale. Jo større betaling, jo flere services.
  • Den ekstra service skal være relevant for kunden, skabe merværdi og skal løbende stilles aktivt til rådighed. Bankerne skal altså løbende fortælle kunderne, at de eksempelvis har ret til rådgivning. Det må ikke bare fremgå af en fjern webside.
  • Reglerne trådte i kraft ved indgangen til 2018.

»Det går op i det rene nonsens, fordi bankerne pludselig skal opfinde services for at beholde den indtjening, de tidligere har haft på at sælge investeringsbeviser. Men hvis bankens fortjeneste skal være intakt, må disse services helst ikke koste ekstra. Det eneste rigtige er at forbyde gebyret,« siger professor Carsten Tanggaard, Aarhus Universitet.

Uafhængig konsulent med ekspertise i de såkaldte Mifid-regler Kim Asger Olsen konstaterer, at reglerne, om at investeringsforeningerne ikke må betale distributørerne for at sælge, er et problem for bankerne.

»Men det er altså ikke en ekstra service, når alle kunder som i Nordnet har adgang til det samme, uanset om de ejer et investeringsbevis eller ej. Og adgang til prospekter og faktaark er ikke en service, men et lovkrav,« siger Kim Asger Olsen.

Så snart en kunde er oprettet hos Nordnet, er der gratis adgang til samme platform og værktøjer, som kunder med investeringsbeviser betaler for i form af formidlingsgebyret til banken.

»Men de værktøjer, der handler om eksempelvis at sammensætte beholdninger af investeringsbeviser eller at screene sin portefølje af fonde, har jo ingen værdi for dem, der køber enkeltaktier. Det har derimod en særlig værdi for den, der ejer investeringsbeviser,« siger Nordnets landedirektør, Anne Buchardt, der har været i dialog med Finanstilsynet om modellen med en fælles platform med samme service til alle kombineret med en rabattrappe.

Rabattrappen betyder, at der gives rabat på formidlingsprovisionen fra 25 pct. og opefter, og samtidig betaler ingen kunder mere end 18.750 kr. om året. Hvis der regnes med et gebyr på 0,45 pct. for en blandet portefølje af aktiebaserede og obligationsbaserede investeringsfonde, vil en investor først få rabat, når porteføljen nærmer sig 200.000 kr.

Finanstilsynet vil ikke kommentere de enkelte bankers bud på kvalitetsforbedrende services, men vicekontorchef Mette Scharling fra tilsynets kontor for investorbeskyttelse, siger, at de kvalitetsforbedrende services næppe har fundet deres endelige form, og at tilsynet løbende vil se på, om de lever op til Mifid-kravene i forbindelse med inspektioner i bankerne.

BRANCHENYT
Læs også