Privatøkonomi

Flere 100-årige: Vi bliver så gamle, at pensionen slipper op

Mange danskere skal vænne sig til at disponere tidligere for at sikre en økonomisk tryg alderdom.

Danskerne bliver ældre og ældre - og kan overkomme mere som pensionister. Begge dele stiller større krav til pensionsformuen. Arkivfoto:

Vi danskere bliver ældre og ældre - heldigvis. Antallet af 100-årige ventes at blive femdoblet frem mod 2060, men den høje alder stiller store krav til vores opsparinger, viser beregninger fra Danica.

Runder man de 90, risikerer man, at der ikke længere er en privat pension at leve af.

En pensionsformue på 1 mio. kr. vil sikre en dansker 74.400 kr. om året frem til 80 års alderen. Runder man de 100, bliver udbetalingen blot 36.700 kr. om året. Vælger man til gengæld en livrente, er man sikret 52.100 kr., så længe man lever.

Danmarks Statistik har netop offentliggjort sine forventninger til levealderen. Her er hovedpunkterne:

  • Antallet af danskere forventes at vokse fra 5,8 mio. i dag til 6,4 mio. i 2060.
  • Frem mod 2060 sker der næsten en 5 dobling af danskere, der er 100 år eller derover.
  • Ca. hver fjerde dansker er fyldt 60 år. Det stiger til godt 30 pct. frem mod 2060.
  • Hver syvende er fyldt 70 år. Det stiger til næsten hver femte.
  • Andelen der er fyldt 80, er ca. 5 pct. i år. Det vil stige til 10 pct. frem mod 2060.

Det er derfor vigtigere end nogensinde at planlægge sin økonomi tidligt. Et lidt overset problem kan være, at en 65-årig i dag maksimalt kan trække på en ratepension, frem til vedkommende fylder 90.

»Det er vigtigt, at vi aktivt tager stilling til vores liv som pensionist tidligere, end vi hidtil har gjort. Her ser vi en stor udfordring,« siger seniorøkonom i Danica Mads Moberg Reumert.

2 af 5 har ikke sparet nok op til, at de kan bevare deres levestandard, viser undersøgelser, som Danica løbende har foretaget. Og det er bekymrende ikke mindst på grund af den lykkelige omstændighed, at den gennemsnitlige levealder stiger.

De mest populære pensioner er ratepensionen, der giver den største frihed, selv om det er begrænset, hvor meget man må indbetale på den årligt med fuldt fradrag.

Men den har nogle begrænsninger. Den skal nemlig være udbetalt senest 30 år efter pensionsalderen. Dermed kan opsparingen være brugt, og levestandarden falder markant og mærkbart.

Der er til gengæld ingen begrænsninger for, hvor meget man må indbetale med fuldt fradrag på en livrente, hvis den altså ikke er tidsbegrænset.

Udfordringen med den er, at man ikke er sikker på, at den går til ens arvinger, hvis man dør, inden den udbetales. Den sikkerhed har man med en ratepension.

Det er dog muligt at tegne en garanti på en livrente, så arvingerne bliver tilgodeset.

»En livrente sikrer dig en indkomst hele livet, uanset hvor gammel du bliver,« fastslår Mads Moberg Reumert.

Hos Danica bruger man mere og mere tid på at rådgive kunderne om konsekvenserne af den højere levealder.

»At vi bliver ældre og ældre, er vi nødt til at tage højde for, når vi rådgiver. Vi har en stor opgave i at skabe tryghed og give klare anbefalinger, så alle tager beslutninger om deres pensionisttilværelse på et oplyst grundlag,« fastslår Mads Moberg Reumert.

I pensionsselskaberne opfordrer man efterhånden som standard kunderne til både at spare op i fast ejendom, pensioner, og frie midler. Dermed er man ikke så sårbar over for lovændringer og diverse stramninger.

BRANCHENYT
Læs også