Privatøkonomi

Betaler du topskat? Så er det en dårlig forretning at hæve feriepengene

Lønmodtagere får forskellig skattemæssig behandling, når feriepengene returneres.

De indefrosne feriepenge har udviklet sig til en politisk kastebold. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

For topskatteydere er det en dårlig forretning, at de indefrosne feriepenge udbetales i løbet af året. Langt de fleste vil formentlig skulle betale en langt lavere skat, når de går på pension.

Dermed kommer de til at betale mere i skat, end hvis pengene som planlagt blev til rådighed ved pensionering.

Hvad indgår i bruttolønnen?
  • Bruttoløn omfatter alle skattepligtige lønelementer, bl.a. overtidstillæg, bonus samt værdi af fri kost og logi, fri telefon, fri bil og arbejdsgiverbetalte bidrag til en sundhedsforsikring.
  • Derimod indgår skattefrie godtgørelser – kørepenge og diæter – ikke i bruttolønnen.
Kilde: BDO

Det er specielt ærgerligt for dem, der er tæt på pensionsalderen, mener chefkonsulent fra revisionsfirmaet, BDO, Henning Boye Hansen.

»Det er en dårlig forretning for dem, der betaler topskat,« fastslår han.

Hvor mange der er tale om, er svært at sige. Ældre lønmodtagere vælger ofte at gå ned i tid i årene op til pensionsalderen. Mange af dem kommer dermed under topskattegrænsen.

Der er stor forskel på, hvordan skatten skal betales. Det afhænger af, om man er berettiget til ferie med løn eller får udbetalt sine feriepenge fra Feriekonto.

Så mange feriepenge har du til gode

Din månedsløn før skat i hele kr.:
Programmering: Boy Repenning

Har man ferie med løn, skal udbetalingen af 3/5 af feriepengene med i årsopgørelsen i år. Det vil ske helt automatisk. Beskatningen af de sidste 2/5 vil først ske, når de til sin tid kommer til udbetaling. Det kræver dog, at dette beløb fortsat indefryses og ikke udbetales.

Hvis man får sine feriepenge udbetalt fra Feriekonto, vil der allerede være afregnet skat af beløbet. Derfor er det beløb, der udbetales til efteråret, i princippet skattefrit. Det gælder også de sidste 2/5.

I første omgang står alle, der har ferie med løn, til at få et langt større beløb slået fri. Men det vil udjævne sig, når de skal til at betale skat af beløbet, fastslår Henning Boye Hansen.

Vi er midt i indefrysningsperioden. Den startede den 1. september 2019 og slutter med udgangen af august måned i år. I den 12-måneders periode skulle 12,5 pct. af den ferieberettigede løn have været indefrosset som følge af overgangen til de nye ferieregler.

Den ferieberettigede løn er groft sagt bruttolønnen før bidrag til pensionsopsparing, men omfatter ikke løn under ferie og ferietillæg.

BRANCHENYT
Læs også