Privatøkonomi

Overset detalje kan ødelægge arvefinte

Det er muligt at reducere den samlede arveafgift fra et bo, hvis man testamenterer penge til en organisation med et alment velgørende formål. Men der er en faldgrube.

Arkivfoto: Lærke Posselt

Bestræbelserne på at spare penge på en arvefinte kan ende med at falde til jorden, hvis man overser en faldgrube. Det skriver revisionshuset BDO i sit nyhedsbrev Depechen på baggrund af to afgørelser af nyere dato fra Landsskatteretten.

»Arvefinten er helt i overensstemmelse med reglerne, men det er ikke noget, ret mange er opmærksomme på,« siger Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent i BDO.

Arvefinten går i al sin enkelthed ud på, at man kan nedbringe den samlede arveafgift, hvis man ikke har nogen nærtstående, men kun efterlader sig f.eks. søskende, nevøer, niecer eller venner, der i denne sammenhæng er ikke-nærtstående.

Dette kan gøres ved at testamentere penge til en velgørende organisation.

»Man indsætter en velgørende organisation, som arver noget, og dermed reducerer man den samlede arveafgift. Det betyder, at der er flere penge til dem, der skal arve,« forklarer Henning Boye Hansen.

For ikke-nærtstående udgør arveafgiften 36,25 pct., mens den for arv til velgørende organisationer - som udelukkende er almenvelgørende - ligger på 0 pct. Den samlede arveafgift bliver betalt af boet.

Men hvis man overser vigtige detaljer, kan det ende med, at arvefinten ikke holder. Landsskatteretten har nemlig slået fast, at den velgørende organisation kun må have såkaldte almenvelgørende formål, hvis man testamenterer til den for at spare arveafgiften.

»Det skal forstås helt bogstaveligt. Den må ikke have andre formål end alment velgørende, ikke det mindste biformål. Og det almennyttige formål skal komme en bredere kreds af personer til gode,« siger Henning Boye Hansen.

I den ene sag fra Landsskatteretten skulle en del af formuen gå til en fond, som havde til formål at støtte personalet på et bestemt hospital. Men her vurderede Landsskatteretten, at det var en for snæver kreds af personer til, at fonden kunne falde ind under kravet om almenvelgørende.

Dermed lød arveafgiften på 36,25 pct. i stedet for 0 pct.

I den anden sag fra Landsskatteretten skulle pengene gå til en fond, hvis vigtigste formål var at hjælpe dyr. Men fonden havde samtidig to biformål. En flidspræmie til en student ved et bestemt gymnasium og vedligeholdelse af et specifikt gravsted.

Dermed endte arveafgiften her også på 36,25 pct.

»Hvis man ikke er opmærksom på det, kan man ende med ikke at opnå det, der var hele formålet med at indsætte en organisation, fordi man ender med, at den samlede arveafgift bliver markant større,« siger Henning Boye Hansen.

BRANCHENYT
Læs også