Beskedent boligbudget? Her er de billigste huse i landets dyreste områder
For under 20 mio. kr. kan man købe et hus i et af landets dyreste boligområder- og det er billigt!
Normalt skal man have mere end rigeligt guld på kistebunden, hvis man skal købe hus i landets dyreste kommuner.
Men selv i Frederiksberg, Gentofte, København, Lyngby-Taarbæk og Rudersdal Kommune - med landets absolut højeste kvadratmeterpriser på mellem 40 og 70.000 kroner - er der selvfølgelig også huse til salg, som kan kalde sig områdets billigste
Det skriver boligsitet Boliga.dk.
“Billigt” er dog måske så meget sagt, hvis man sammenligner med resten af landet, men disse her liebhaverkommuner, ligger priserne på de billigste huse på mellem 2,5 og 8,5 millioner kroner. Hvilket ikke er noget af kimse af, når der jævnligt indgås handler på den anden side af 20 millioner kroner i de eksklusive kommuner.
Se de billigste huse
Ved Grænsen, Frederiksberg
Frederiksberg Kommune er landets dyreste boligområde; husene her koster gerne store ottecifrede millionbeløb.
Men i udkanten af den mondæne kommune ligger et 116 kvadratmeter stort hus fra 1917, som med en udbudspris på 8.495.000 kroner er områdets p.t. billigste.
Se huset her
https://www.boliga.dk/bolig/1660742/ved_graensen_1_2000_frederiksberg
Lyngbyvej, Gentofte
I Gentofte er huspriserne også helt i top, men her koster kommunens billigste villa “kun” 4.125.000 kroner.
Det drejer sig om et hus fra 1942 med seks værelser fordelt på tre etager, og som ligger tæt på Gentofte Sø.
Se huset her
https://www.boliga.dk/bolig/1525486/lyngbyvej_351d_2820_gentofte
Birkevang, København
For 2.595.000 kroner kan du ifølge Boliga.dk købe det billigste hus, der lige nu er til salg i Københavns Kommune.
Hjemmet er et 70 kvadratmeter stort træhus fra 1938 med to værelser, som ligger i den nedlagte haveforening Birkevang i Brønshøj.
Se huset her
https://www.boliga.dk/bolig/1643392/birkevang_135_2700_broenshoej
Lundtoftevej, Lyngby-Taarbæk
I den eksklusive, københavnske forstadskommune Lyngby-Taarbæk er det billigste hus en rød murstensvilla fra 1904.
Det 167 kvadratmeter store hus i Lundtofte har seks værelser og koster 3.995.000 kroner.
Se huset her
https://www.boliga.dk/bolig/1640040/lundtoftevej_210_2800_kongens_lyngby
Bistrupvej, Rudersdal
Det billigste hus i den nordsjællandske kommune Rudersdal er en klassisk familievilla fra 1962 i Birkerød.
Huset har fire værelser fordelt på 135 kvadratmeter, dertil kommer en rummelige have - og så kan det blive dit for 3.345.000 kroner
Se huset her
https://www.boliga.dk/bolig/1601745/bistrupvej_157_3460_birkeroed
*Boliga.dk har opgjort det billigste hus til salg pr. 25.juni 2020 i landets fem dyreste kommuner målt på gennemsnitlige udbudskvadratmeterpriser for villaer og rækkehuse.

