Privatøkonomi

NemID kører igen efter netværksfejl lagde funktionen ned

Nets oplevede torsdag eftermiddag problemer med sit netværk. Derfor havde brugere problemer med NemID.

Nem ID nøglekort. Nem-id.
     krimigenre

Nets kan her til aften oplyse at den fejl, der torsdag eftermiddag ramte et netværk, hvilket betød, at brugere oplevede nedbrud hos NemID og med betalinger ved nethandel, nu er udbedret.

Forstyrrelsen begyndte omkring klokken 15 og skyldtes en fejl på et netværk i Norge, oplyste Nets.

- Vi har her til eftermiddag haft nogle driftsforstyrrelser, som desværre berører flere af vores tjenester. Herunder NemID og også kortbetalinger på nettet, lød det sen eftermiddag fra Søren Winge, der er pressechef i Nets.

Nets står bag flere elementer til forbrugere og borgeres hverdag, og man kan derfor løbe ind i Nets' problemer flere steder.

Ifølge Nets selv var det især brugere af NemID og betalinger på internettet, der blev ramt af problemet.

Men enkelte forbrugere kan også have være stødt på problemer med at betale ved fysiske betalingsmaskiner, omend problemet her ikke skulle have været lige så stort.

Selv om en løsning nu er fundet, kan det for nogle butikker blive nødvendigt at genstarte deres betalingsmaskiner.

BRANCHENYT
Læs også