Privatøkonomi

Højtlønnede skal bruge flere penge på forsikring mod sygdom

Tre af fire danskere er usikre på, om de har penge nok til at klare sig igennem længerevarende sygdom, viser undersøgelse.

Artiklens øverste billede
Mange danskere må igennem et langvarigt sygdomsforløb, og det kan give økonomiske udfordringer. Foto: Colourbox

Jo højere løn, man har, desto vigtigere er det at have den helt rigtige dækning mod tab af erhvervsevne. De offentlige ydelser i forbindelse med sygdom kan langt fra sikre, at man kan opretholde sin levestandard.

Det er - desværre - ikke en teoretisk problemstilling. Pensionsselskabet, Danica, har registreret, at hver tredje kvinde og hver femte mand går igennem en periode med længere sygdom.

YouGov har gennemført en undersøgelse for Danica, og den viser, at tre af fire danskere er utrygge ved, om de er sikret godt nok ved længerevarende sygdom.

»Der er noget om snakken. Ca. 40 pct. af vores kunder er underforsikrede - hver femte ved tab af erhvervsevne og hver tredje ved dødsfald,« siger seniorøkonom i Danica Mads Moberg Reumert.

Økonomiske udfordringer kombineret med et langvarigt sygdomsforløb kan blive en meget hård omgang, og det kan undgås.

»Derfor anbefaler vi, at du har en dækning ved tab af erhvervsevne, der sikrer at du inklusive offentlige ydelser, får 80 pct. af din løn hvis du bliver længerevarende syg,« siger Mads Moberg Reumert.

Som udgangspunkt er den type forsikringer samt dækning ved død indbygget i arbejdsmarkedspensionerne. Men størrelsen af dækningen skal man selv tage stilling til.

Hører man til blandt dem, der maksimalt tjener 300.000 kr., kan man nøjes med en dækning på 30 pct. af lønnen. Offentlige ydelser betaler resten, men da de ligger fast, skal der altså betales yderligere, når man har en højere løn.

Tjener man op til 400.000 kr., skal dækningen være 50 pct., og runder man de 800.000 kr., skal man dække sig ind med hele 80 pct. af sin løn.

Forsikringer er vigtige for det økonomiske sikkerhedsnet i dag. Pensionsopsparing er sikkerhedsnettet, når du bliver pensionist.

Mads Moberg Reumert, seniorøkonom, Danica

I Danica opererer man med en ”worst case”- tilgang til dækningen.

»Det betyder, at vi tager udgangspunkt i de lavest mulige offentlige ydelser,« siger Mads Moberg Reumert.

»Disse forsikringer er vigtige for det økonomiske sikkerhedsnet i dag. Pensionsopsparing er sikkerhedsnettet, når du bliver pensionist,« fastslår han.

For pensionsselskabet gør det ikke den store forskel, om forsikringspræmien. Beløbet modregnes blot i den månedlige pensionsindbetaling fra arbejdsgiveren.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.