Privatøkonomi

Kontanterne er forduftet under coronakrisen: »Nu kan man selv hos pølsemanden betale med kort«

Coronakrisen har sat skub på den udvikling, der allerede var i gang, lyder vurderingen.

Artiklens øverste billede
Brugen af kontanter er faldet under coronakrisen, hvor danskerne er blevet opfordret til at betale med kontaktløse kort. Arkivfoto: Tanja Carstens Lund

Coronakrisen har føjet endnu et søm til kontanternes kiste. Danskernes forbrug af kontanter har nemlig taget et kraftigt dyk, siden den nye coronavirus kom ind over landets grænser og førte til nedlukningen af det danske samfund.

Allerede i årets første måneder – inden coronaen ramte Danmark – blev der hævet færre kontanter end sidste år, men kontanthævningerne faldt voldsomt, da coronaen ramte i marts.

I april lå det samlede tal for kontanthævninger 41 pct. under niveauet fra sidste år, og i juli endte tallet 32 pct. lavere, viser tal fra Danske Bank.

»Danskernes kontantforbrug er faldet rigtig meget under corona. Der har generelt været en nedadgående trend de seneste år, men der har været et stort dyk under corona,« siger Louise Aggerstrøm Hansen, privatøkonom i Danske Bank.

Faldet under coronakrisen er endnu mere dramatisk, hvis man ser på danskernes kontanthævninger i udlandet. De var i april faldet med 83 pct. i forhold til samme måned sidste år.

Selv ikke juli, der normalt er højsæson for brugen af kontanter, har kunnet få brugen af kontanter i nærheden af niveauet fra 2019.

Kontantforbruget er normalt højt i juli, fordi danskerne er på ferie i udlandet og hæver penge i stor stil. Således blev der i juli sidste år hævet dobbelt så mange kontanter i udlandet, som på en gennemsnitlig måned. Men i de to første uger af juli i år lå hævningerne i udlandet mere end 40 pct. under en gennemsnitlig måned.

Den udvikling betyder, at kontanthævningerne i første halvdel af juli i år lå 71 pct. under niveauet i samme periode sidste år.

Som med flere andre tendenser, som har gjort sig gældende, har coronakrisen sat mere fart i udviklingen, påpeger Jesper Bo Jensen, der er fremtidsforsker og direktør i Fremforsk. Derfor vil brugen af kontanter ikke stige på bagkant af coronakrisen, lyder vurderingen.

»For 20 år siden havde alle kontanter på sig, men det er ikke længere nødvendigt. Nu kan man selv hos pølsemanden betale med kort,« siger Jesper Bo Jensen.

Samme vurdering kommer fra Danske Bank.

»Mange danskere har vænnet sig af med at bruge kontanter, og mange butikker og virksomheder opfordrer kunderne til at bruge andet end kontanter – betalingskort eller mobilepay. Så jeg tror, at kontantforbruget ikke vender tilbage til tidligere tiders niveau. Trenden har været klar i mange år, og coronaen har givet et ekstra stød nedad,« siger Louise Aggerstrøm Hansen.

Selv om diverse betalingskort og mobilepay har gjort, at der reelt ikke længere er brug for kontanter, vil de ikke forsvinde fra det danske samfund foreløbigt, lyder vurderingen fra fremtidsforskeren.

»Der er en del af økonomien, hvor man bruger 1.000 kr.-sedler. I finanssektoren har man talt om at udfase kontanter, og hvis man fra politisk side får den samme idé, så vil denne del af økonomien gå over til at bruge euro, for her kan man ikke klare sig uden kontanter. Så kan det godt være, at man ikke længere har danske kontanter, men kontanterne vil ikke forsvinde,« siger Jesper Bo Jensen.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.