Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Boligmarkedet er i storform, men »vi går et svært efterår i møde«

Udbuddet af huse er det laveste i 13 år, og boligerne bliver i øjeblikket nærmest revet væk. Men til efteråret kan stemningen vende, advarer boligøkonom.

Corona rammer verden
Udbuddet af huse er i øjeblikket det laveste i mange år. Foto: Jens Dresling

Det danske boligmarked har indtil videre været immunt over for coronavirussen.

Salget af boliger satte rekord i årets første halvdel, og tirsdag viser nye tal fra Boligsiden, at udbuddet af huse er det laveste, siden Boligsiden begyndte at føre statistik i 2010.

Faktisk er udbuddet af huse det laveste i 13 år, hvis man kigger på Realkreditrådets udbudsstatistik, der går tilbage til 2004. Det fortæller Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.

Trods det glohede boligmarked advarer hun om, at rekorderne kan stoppe senere på året.

»Vi går et svært efterår i møde. Lønkompensations- og selvstændigordningerne ophører, og der er risiko for, at ledigheden stiger yderligere. Det kan få forbrugertilliden til at falde, og boligkøbere til at trække sig,« skriver Lise Nytoft Bergmann i en kommentar.

 

Antal udbudte boliger

Ændring seneste måned i pct.

Ændring seneste år i pct.

Villa og rækkehuse

30.703

-3,8 pct.

-15,1 pct.

Ejerlejligheder

6.993

-2,7 pct.

-16,7 pct.

Fritidshuse

7.087

-2,3 pct.

-33,8 pct.

Kilde: Boligsiden

I en situation med stigende ledighed og faldende forbrugertillid er det lave boligudbud med til at holde hånden under priserne, da det er sværere for købere at presse sælgere ned i pris, påpeger hun.

»Coronakrisen har vist os, at ledigheden godt kan stige, uden at boligmarkedet kommer i vanskeligheder. Det skal formentlig forklares med, at det er en relativt lille del af boligkøberne, der har job i de brancher, der har været hårdest ramt under coronakrisen. Vi har dog fortsat svedige hænder, hvad efteråret angår, da ledigheden kan stige yderligere,« skriver Lise Nytoft Bergmann.

Det er ikke kun udbuddet af villaer og rækkehuse, der er faldet. Antallet af sommerhuse og ejerlejligheder med et til salg-skilt er også faldet.

BRANCHENYT
Læs også