Privatøkonomi

På jagt efter en andelsbolig? 10 ting du skal huske, før du skriver under

Andelsboliger adskiller sig fra andre varer på boligmarkedet, og der er nogle ting, man skal være opmærksom på, før man skriver under.

Andelsboliger har været i politisk fokus gennem det seneste år. Foto: Søren Joensen

Nogen springer ud i køb af hus, andre i ejerlejligheder, men der er også dem, som hopper ud i andelsboligverdenen, når der skal tag over hovedet. Sidstnævnte skal være ekstra vågne, når de står med en købsaftale i hånden.

For andelsboligerne er vidt forskellige fra andre varer på boligmarkedet. De har været i vælten med både positiv og negativ omtale i det seneste år, og boligreguleringsloven har desuden fået en politisk overhaling.

Det lyder måske som noget af en mundfuld, og der er da også ting, man skal være opmærksom på, før man vælger at investere i den specielle boligform, lyder det fra Mette Hagensen, der er juridisk konsulent i EjendomDanmark.

Hun mener, at man bør slå koldt vand i blodet og overveje tingene nøje.

»Lad ikke frygten for at miste andelsboligen presse dig til at skrive under, før du har modtaget og læst alle dokumenter. Vi hører om eksempler, hvor der bliver skrevet under for hurtigt, og det kan kun frarådes,« siger Mette Hagensen i en pressemeddelse.

Hun peger på 10 ting, man skal være opmærksom på, når man skal købe en andelsbolig.

10 råd til dig, der skal købe andelsbolig:

  1. Er andelsbolig det rette valg? Når du køber en andelsbolig, bliver du medejer af en andelsboligforening. Du får en eksklusiv brugsret til den pågældende lejlighed, men du ejer den reelt ikke. Andelsboligforeningen fungerer som et demokrati, hvor beslutninger træffes af flertallet, og hvor man er bundet af de regler, der fremgår af andelsboligforeningens vedtægter. Det skal man være indstillet på.
  2. Køb ikke over maksimalprisen. Maksimalprisen er udelukkende et loft for, hvad boligen maksimalt må sælges til ifølge reglerne - men den kan også koste mindre. Du kan som køber kræve en eventuel overpris tilbagebetalt, hvis du har betalt mere for andelsboligen, end hvad der er lovligt som følge af reglerne om maksimalpris.
  3. Køb af løsøre kan fortrydes. Nogle føler sig forpligtet til at købe sælgers løsøre for at få lov til at købe andelsboligen. Det sker ofte, hvis flere er interesseret i den samme bolig. Er du nødt til at købe løsøret for at få lov til at købe andelsboligen af sælger, har du faktisk mulighed for at fortryde købet bagefter - så længe du gør det hurtigt og inden overtagelsesdagen.
  4. Læs de seneste generalforsamlingsreferater. Få referatet fra den seneste generalforsamling. I det skal der stå, om der er vedtaget kommende vedligeholdelsesprojekter, der kan give en stigning i boligydelsen.
  5. Er der en vedligeholdelsesplan? Planen vil typisk indeholde forslag til vedligeholdelse - for eksempel renovering af trapper eller udskiftning af faldstammer, tag og vinduer. Planen giver et overblik over ejendommens tilstand og kommende udgifter.
  6. Tjek nøgleoplysningsskemaet. Nøgleoplysningsskemaet for foreningen viser, om foreningen har servitutter, der fastfryser andelsværdien på et bestemt niveau. Gennemgå nøgleoplysningsskemaet og kig på boligafgiften, andelsværdien og friværdien. Boligafgiften har betydning for, hvad du kommer til at betale hver måned for at bo i andelsboligen. Andelsværdien er prisen, som boligen højest må sælges for plus individuelle forbedringer. Andelsboligforeningens friværdi viser, hvor stor en del af foreningens værdi, der er belånt – og dermed hvor stor en gæld foreningen har. Det kan give et godt indblik i, hvor godt foreningen er rustet til uforudsete udgifter.
  7. Tjek årsregnskabet. Få seneste årsregnskab fra sælger og undersøg, hvordan foreningens økonomi har det. Tjek også, om der er afsat penge til vedligeholdelse. Er der ikke det, risikerer du, at værdien af din andel falder, når foreningen går igang med opgaverne.
  8. Styr på lånene. Undersøg, hvilke lån foreningen har optaget – oplysningerne vil fremgå af foreningens årsregnskab. Har foreningen for eksempel optaget flekslån eller fastforrentet lån? Ved et flekslån kan en stigning i renten gøre det samme med andelshavernes boligydelse. Har foreningen indgået en renteswapaftale, skal du undersøge, hvilken indvirkning det kan have på andelskronen. Har foreningen et afdragsfrit lån, hvad skal der så ske, når afdragsfriheden udløber? Overvej, om det er konsekvenser, du kan leve med. Bemærk, at selvom en andelsboligforening for eksempel har et flekslån, kan foreningen godt have så god en økonomi, at en stigning i renten ikke kommer til at få indflydelse på hverken boligydelsen eller andelsværdien.
  9. Hæftelsesforhold. Sæt dig ind i, hvilke hæftelsesforhold der er i andelsboligforeningen. Hæftelsesforholdene afgør for eksempel, hvordan du vil være forpligtet i forhold til den gæld, foreningen kan have. Hæfter den enkelte andelshaver ved sit indskud, pro rata eller solidarisk? Hæftelsesforholdene fremgår af foreningens vedtægter og årsregnskab.
  10. Tag kontakt til en uvildig rådgiver. Reglerne om andelsboliger er komplicerede, og er blevet yderligere komplicerede af det nylige boligindgreb mod kortsigtede opkøb af udlejningsejendomme. Der er mange overvejelser og specifik viden, som kan have betydning for købet af en andelsbolig. Dette kan afføde mange spørgsmål hos de potentielle købere. Derfor er det vigtigt med professionel rådgivning, hvis du køber en andelsbolig.

Kilde: Ejendom Danmark

BRANCHENYT
Læs også