Privatøkonomi

Finanstilsynet går til kamp mod ulovlige lån med skyhøje renter på Facebook

Trods ny lovgivning, som skal regulere markedet for private udlån, fortsætter låneaktiviteterne i lukkede lånegrupper på Facebook.

Den nye lovgivning, som stiller højere krav til udbydere af forbrugslån, kan få flere til at søge mod de lukkede lånegrupper på sociale medier. Finanstilsynet vil nu bruge flere ressourcer på at kontrollere det grå marked. Foto: Jens Dresling.

Det skal være slut med private lån på Facebook med ågerrenter op til 100 pct.

Udbredelsen af private udlån, der typisk formidles via særlige lånegrupper på Facebook, betyder, at Finanstilsynet nu vil bruge flere ressourcer på at kontrollere det grå og i visse tilfælde ulovlige lånemarked.

»Vi har to jobopslag ude, fordi vi netop har fået tilført ressourcer til det,« siger Ulla Brøns Petersen, kontorchef i Finanstilsynet, og fortsætter:

»Det er relativt nye regler, og vi har indtil videre ikke lavet kontrol. Det er samtidig vanskeligt at lave kontrol, fordi man skal ind i lånegrupperne på Facebook, og mange af dem er lukkede.«

Sådan lyder aftalen fra før nytår
  • Opgøret med kviklånsmarkedet må ikke føre til, at den type långivning flytter til det uregulerede lånemarked.
  • Der er derfor enighed blandt aftalepartierne om, at udviklingen på markedet for lån mellem personer (peer topeer) skal følges nøje, særligt på de sociale medier.
  • Långivning mellem personer er i Danmark omfattet af aftalelovens bestemmelser, herunder bestemmelserne om urimelige vilkår. Alligevel sesder eksempler på låneaftaler med meget høje omkostninger.
  • Derfor er aftalepartierne enige om, at loftet over ÅOP på 35 pct. og omkostningsloftet på100 pct. ligeledes skal gælde for forbrugslån uden sikkerhed mellem private.
Kilde: Aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet) og Venstre,Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet og Nye Borgerlige om et opgør med kviklån.

Før nytår kom en politisk aftale på plads, som ikke alene var et opgør med de dyre kviklån. Den skulle også sikre, at det private lånemarked ikke løb løbsk.

Lovgivningen, som trådte i kraft 1. juli i år, betød bl.a., at udlån højst må have en ÅOP (årlige omkostninger i pct.) på 35 pct. Desuden er der indført et omkostningsloft på 100 pct., så forbrugere maksimalt skal betale det dobbelte af lånet tilbage i renter, gebyrer og afdrag samlet set. Reglerne gælder både virksomheder, der udbyder forbrugslån, og private, der låner ud til andre private.

Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk, mener, at myndighederne bør holde et skarpt øje med området den kommende tid.

»Nu har vi fået den nye lovgivning, men eftersom det foregår i de lukkede grupper, er det svært at vurdere, om den virkelig bliver overholdt. Finanstilsynet må træde til og lave nogle stikprøver,« siger han.

Han frygter, at den nye lovgivning, som stiller højere krav til udbydere af forbrugslån, kan få flere til at søge mod de lukkede lånegrupper på sociale medier.

Private lån vs. forbrugslån
  • Der findes ifølge Finanstilsynet ikke nogen specificeret grænse i lovgivningen for, hvornår der er tale om erhvervsmæssige udlån.
  • Der er en konkret vurdering ud fra, hvordan kontakten mellem låntager og långiver etableres, hvem der lånes til, og hvor mange lån der er tale om.
  • Hvis en udlåner, som har lånt ud til en ÅOP på mere end 35 pct., forsøger at inddrive gælden via domstolene, siger reglerne, at låntageren ikke er forpligtet til at tilbagebetale mere end hovedstolen – altså lånebeløbet alene.
  • For virksomheder, der har en lånetilladelse, er det normalt, at ÅOP’en på det pågældende lån bliver sat ned til det loft, som fremgår i lovgivningen.

Finanstilsynet fører ikke tilsyn med de private lån, men der kan ifølge Ulla Brøns Petersen være tale om udlån i erhvervsmæssigt øjemed i de private lånegrupper på Facebook, og det kræver en tilladelse fra tilsynets side.

»Vi skal fange dem, som driver ulovlig virksomhed. Men mange opererer i det skjulte, og vi er afhængige af, at nogen gør os opmærksomme på dem,« siger Ulla Brøns Petersen.

Meget tyder på, at de nye regler ikke har stækket låneaktiviteten mellem private online. Således kan man i dag fortsat finde flere store lånegrupper med tusindvis af medlemmer på Facebook. Her optager private gæld hos andre private med renter på op imod 100 pct., hvilket altså er i strid med den nye lovgivning.

I en af de lukkede grupper, som Finans har fået adgang til, er der dagligt dusinvis af opslag, hvor personer tilkendegiver, at de ønsker at låne penge.

Flere søger f.eks. lån på 1.000-2.000 kr. i starten af måneden med en aftale om at betale et beløb, der er 50-100 pct. højere, tilbage sidst på måneden.

En anden lånegruppe skilter med regler om, at der højst må lånes ud til 50 pct. i rente de første tre uger af måneden og 35 pct. den sidste. Hvis man gentagne gange optager lån via gruppen, kan man blive inviteret videre til andre grupper med lavere renter.

Morten Bruun Pedersen fra Forbrugerrådet Tænk kalder det »katastrofalt«, at det stadig er muligt at låne penge på den måde og påpeger, at det kan været et farligt område at bevæge sig ind på for låntagerne.

»En ting er den ekstremt høje pris, som forbrugerne betaler for lånene. En anden ting er, hvem der i sidste ende banker på deres dør og kræver pengene tilbage,« siger Morten Bruun Pedersen.

Facebook skriver i et skriftligt svar til Finans, at det sociale medie arbejder for at blokere for annoncer, grupper og sider, der promoverer lån såsom lønningsdagslån eller forskud på lønseddel.

»Vi har dog ikke generelle politikker mod peer-to-peer lån i grupper eller andre dele af Facebook. I lande, hvor dette er ulovligt, begrænser vi adgangen til indholdet, når vi får en anmeldelse om det,« skriver det sociale medie.

BRANCHENYT
Læs også