Pensiondanmark: Eksterne skal vurdere håndtering af arveregler
Arvinger, der mener ikke at have fået en korrekt behandling, kan henvende sig til Pensiondanmark, oplyser selskabet.
Håndteringen af arvesager skal nu vurderes eksternt, oplyser Pensiondanmark. Det sker efter en højesteretsdom, der fastslår, at pensionsselskaberne ikke kollektivt må ændre begunstigelserne ved arv. Det må kun kunderne.
Hidtil har Pensiondanmark, der er ejet af fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer, holdt fast i ikke at være omfattet af dommen.

