Fortsæt til indhold

Kostbare kvadratmeter: Her de dyreste lejligheder i landets største byer

Privatøkonomi
Boliga

Gennem længere tid har der været prisfest på ejerlejlighedsmarkedet i landets største byer med rigtig meget fart på handlerne og gæstelister, der kræver et velvoksent boligbudget.

Men selvom prisniveauet er det højeste i mange år - går handlerne af de helt dyre lejligheder i Danmarks største byer noget mere sløvt end sidste år. I 2019 blev der således solgt 29 ejerlejligheder til over 15 millioner kroner - mens der hidtil i år blot er handlet syv tilsvarende.

Det skriver boligvisningssiden Boliga.dk.

For øjeblikket er der således også enorme forskelle på, hvad man skal betale for at få fingrene i en af storbyernes dyreste lejligheder*, med alt hvad der dertil hører af luksuriøse kvadratmeter, tagterrasser og havudsigt.

Her er de dyreste lejligheder i landets største byer

Foto: Ivan Eltoft Nielsen

København

Hovedstadens dyreste lejlighed ligger på Strandgade med udsigt til Nyhavn på den anden side af havneløbet. Hjemmet spreder sig over to etager og 207 kvadratmeter øverst i en arkitekttegnet havnebygning fra 2014.

Hvis det er dig, der skal overtage den eksklusive adresse, skal du kunne finde 28,5 millioner kroner, som udbudsprisen lyder på.

Se lejligheden her

https://www.boliga.dk/bolig/1655285/strandgade_87d_4_1401_koebenhavn_k

Aarhus

På havnen i Aarhus er det ene nybyggeri efter det andet strøget op - og i et af dem; Bjarke Ingels’ AARhus på Irma Pedersens Gade, ligger den dyreste lejlighed i Smilets By.

På 10. sal med udsigt til bugten og byen kan du nemlig købe en 195 kvadratmeter stor ejerlejlighed med tagterrasse for 13,5 millioner kroner.

Se lejligheden her

https://www.boliga.dk/bolig/1610909/irma_pedersens_gade_99_10_1_8000_aarhus_c

Odense

8.260.000 kroner skal der til for at købe den dyreste lejlighed til salg lige nu i Odense. Ejerlejligheden ligger på 8. og 9. sal i en bygning fra 2009 i Promenadebyen med udsigt til kanalen og midtbyen.

Ifølge Boliga.dk spreder lejligheden over 186 kvadratmeter og fem værelser.

Se lejligheden her

https://www.boliga.dk/bolig/1664987/promenadebyen_2_8_3_5000_odense_c

Foto: Thorkild Kristensen

Aalborg

Der er ikke blot en, men fire altaner i Aalborgs dyreste lejlighed, som ligger på Østerågade ved vandet i den nordjyske storby.

Fra beliggenheden øverst i bygningen fra 1924 er der udsigt til Limfjorden fra de 181 kvadratmeter bolig - alt sammen til salg for 7.995.000 kroner.

Se lejligheden her

https://www.boliga.dk/bolig/1610782/oesteraagade_20_2_tv_9000_aalborg

Foto: Bolig Esbjerg

Esbjerg

I landets femte største by Esbjerg er den dyreste lejlighed en 218 kvadratmeter stor bolig på Østergade.

Hjemmet, som er totalrenoveret, har et stort, åbent køkken-alrum og ligger i en ejendom fra slutningen af 1800-tallet ikke langt fra torvet i byen.

Ifølge Boliga.dk er ejerlejligheden til salg for 4.975.000 kroner.

Se lejligheden her

https://www.boliga.dk/bolig/1603419/oestergade_4_st_th_6700_esbjerg

*Boliga.dk har kun medtaget færdigbyggede ejerlejligheder og ikke projektsalg.