Privatøkonomi

Flere banker tjener på negativ rente

Det er ikke alle banker, der har tilpasset deres indlånsrente efter Nationalbankens sats.

Salling Bank er et af de pengeinstitutter, der har holdt fast i en negativ rente på 0,75 pct. Det skyldes, at indlånet konstant er vokset, oplyser bankens direktør, Peter Vinther Christensen. Foto: PR/Salling Bank

Danskerne har længe måttet betale for at have store beløb stående i banken. Men nogle betaler mere end andre.

For selv om bankerne nu ”kun” skal betale 0,6 pct. for at have penge stående i Nationalbanken, så har flere banker valgt at beholde den gamle sats på -0,75 pct. Det betyder, at de tjener 0,15 pct.-point. på at have kundernes penge stående.

Det drejer sig bl.a. om Fælleskassen, Salling Bank, Sparekassen Thy, Sparekassen Nr. Nebel og Alm. Brand Bank.

Satsen blev ellers ændret fra -0,75 til -0,60 pct. i marts.

I Forbrugerrådet forventer man, at der skrues endnu mere på rentesatserne i den kommende tid.

»Jeg tror helt klart, at bankerne vil tage endnu højere negative renter for at kompensere for, at deres forretningsmodel ikke hænger så godt sammen økonomisk,« siger cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk Morten Bruun Pedersen.

Renteforskellen kan animere bankkunder til at kaste sparepengene ud i mere risikable investeringer, mener han.

Bankerne forsøger med negative renter at presse kunderne over i investeringsprodukter

Morte Bruun Pedersen, cheføkonom, Forbrugerrådet

»Bankerne forsøger med negative renter at presse kunderne over i investeringsprodukter, hvor banken kan tage høje og ofte uigennemsigtige gebyrer. Det er et problem, for ikke alle har lyst til at løbe en risiko,« siger Morten Bruun Pedersen.

Den udlægning afvises af pengeinstitutterne. De negative renter skal gardere dem mod det tab, som de selv får ved at indsætte pengene i Nationalbanken.

Samme holdning har Marlene Nørgaard, der er direktør for bankportalen Mybanker. De negative renter er simpelthen nødvendige for bankerne for at få forretningen til at hænge sammen, mener hun.

»Bankerne kaster penge ud af vinduet nu. For hver million, de har stående i Nationalbanken, skal de betale 6.000 kr. i rente. Tidligere kunne de tjene penge på renteforskellene. Det kan de ikke længere,« siger Marlene Nørgaard.

Det er ikke kun rentesatserne, der adskiller bankerne. Der er også stor forskel på, hvornår bankerne begynder at opkræve negative renter.

I Danske Bank må en kunde således have et samlet indestående på 1,5 mio. kr., før der trækkes negativ rente. I Ringkjøbing Landbobank og Jyske Bank er grænsen 250.000 kr. Alle benytter en rentesats på -0,6 pct.

Rentehammeren kan dog slå til langt før. Har man eksempelvis kun en NemKonto i Ringkjøbing Landbobank, skal man betale negativ rente allerede, når man har rundet et indestående på 25.000 kr.

Den fremgangsmåde benytter andre banker sig også af. Bundgrænsen er langt lavere, hvis ikke man har et helkundeforhold.

I Sparekassen Thy har man altså fastholdt en sats på -0,75 pct. Til gengæld er beløbsloftet højt, mener sparekassens direktør, Ole Beith.

»Satsen er fastsat efter nogle forretningsmæssige overvejelser i samhør med den rentefrie bundgrænse, som for privatkunder hos os er 500.000 kr.,« oplyser Ole Beith.

Hos Salling Bank har man fastholdt samme rentesats, men for beløb over 250.000 kr. efter et markant indlånspres.

»Vi har fastholdt renten, fordi vores indlån er fortsat med at stige,« fastslår bankens direktør, Peter Vinther Christensen.

BRANCHENYT
Læs også