Store forsinkelser på lukrativ skattemodel

Det tager typisk 12-18 måneder for Skattestyrelsen at godkende, om en ansat i en virksomhed kan få del i den meget lukrative forskerordning.

Og selv om arbejdsgiveren i mellemtiden godt må trække den lave skat i ventetiden, er der ingen garanti for, at skattemyndighederne vil godkende den i sidste ende, advarer revisionsselskabet, BDO. Det er ofte svært at få den godkendelse.

Forskerordningen er kontroversiel og har været diskuteret i flere år, da den giver udlændinge en konkurrencefordel i forhold til danskere. Også andre lande rammes.

Eksempelvis har svenske fodboldklubber beklaget sig over, at de skal betale højere bruttolønninger end de danske for at sikre sig attraktive spillere.

Er man omfattet af ordningen, slipper man med at betale en skat på 27 pct. plus arbejdsmarkedsbidrag. Derfor bliver den samlede skatteprocent 32,84. Det er et krav, at den gennemsnitlige månedsløn er mindst 68.100 kr., og ordningen kan bruges i maksimalt syv år.

Det betyder, at virksomhederne kan sikre dygtige medarbejdere med en høj nettoløn, men kun selv skal betale en relativ lav bruttoløn.

Fem af syv direktionsmedlemmer i Danske Bank - bl.a. topchef Chris Vogelzang - bliver beskattet efter de lempelige regler. Det samme gør altså mange professionelle fodboldspillere.

Men der er faldgruber både for virksomhederne og dem, der er omfattet af ordningen. Og de faldgruber er ikke alle opmærksomme på, understreger BDO.

• Der skal være tale om et regulært ansættelsesforhold ikke en aftale om konsulentbistand.
• I mange kontrakter er lønnen aftalt til at ligge præcis på grænsen for forskerbeskatning – altså p.t. på 68.100 kr. Det er også helt i orden, blot skal man huske, at der inden årets udgang skal laves et tillæg til kontrakten om, at lønnen fra nytår skal hæves til den nye grænse, der for 2021 lyder på 69.600 kr.
• Bonusser er ikke altid omfattet af forskerbeskatningen.

Det vurderes, at ca. 8.000 er omfattet af forskerskatteordningen.