Fortsæt til indhold

Pas på investeringsfonde med falsk varebetegnelse

Det europæiske finanstilsyn ESMA advarer om, at nogle aktive investeringsfonde i virkeligheden er meget lidt aktive.

Den enkelte investor har ikke mange chancer for at bedømme, om deres investeringsforening reelt investerer aktivt. Men det er også bestyrelsens ansvar i den enkelte investeringsfond, siger Finanstilsynet. Foto: PR/Colliers
Privatøkonomi

EU’s finanstilsyn ESMA advarer i et nyt arbejdspapir mod skabs-indeksfonde. Det er fonde, der sælges som aktive, men som reelt er passive. De er bare dyrere. Flere danske investeringsbeviser ser ud til at kunne falde ind under betegnelsen.

»Investorerne står overfor et lavere forventet afkast fra en skabs-indeksfond, end det de kan forvente fra en aktivt forvaltet fond. Samtidig understøtter vores resultater stærkt bekymringerne fra myndigheder og europæiske investorgrupper om, at investorer i skabs-indeksfonde betaler urimeligt høje omkostninger i forhold til de passive fonde,« skriver ESMA i sin konklusion.

Det danske finanstilsyn tog i 2016 pulsen på de danske investeringsforeninger. Ud fra de nøgletal tilsynet brugte dengang, ligner flere ikke mindst af de aktive fonde, der investerer i danske aktier, østeuropæiske aktier og latinamerikanske aktier, skabs-indeksfonde. Det skyldes bl.a., at deres investeringer adskiller sig meget lidt fra det indeks, de prøver at slå.

Cheføkonom Morten Bruun Pedersen, Forbrugerrådet Tænk, siger, at det for de fleste er bedst at købe billige passive fonde.

»Men hvis man nu har valgt en aktiv fond med højere omkostninger i håb om at få et højere afkast, så er det simpelthen falsk varebetegnelse, hvis man reelt får en passiv fond, men betaler de langt højere omkostninger for en aktiv fond, der venter at kunne slå sit benchmark,« siger Morten Bruun Pedersen, der mener, at Finanstilsynet regelmæssigt bør sikre sig, at alle aktive fonde reelt er aktive.

Finanstilsynet skyder dog bolden over til investeringsforeningernes bestyrelser, som skal handle »uafhængigt og udelukkende i investorernes interesse med henblik på at sikre det bedst mulige afkast til færrest mulige omkostninger«.

»Det indebærer også, at bestyrelsen løbende skal vurdere, om de enkelte fonde overholder deres investeringsstrategier m.v. Udbyder en fond sig som aktivt forvaltet, skal investor kunne stole på, at fonden også faktisk er aktivt forvaltet, og det er bestyrelsens ansvar at følge op herpå,« siger underdirektør Sean Hove, Finanstilsynet.

Investeringsfondenes brancheorganisationen anbefaler sine medlemmer at offentliggøre active share og tracking error, som er de nøgletal, der bruges til at indikere, om en aktiv fond er skabspassiv. Samtidig opfordres de til i deres regnskaber at forklare sig, hvis nogle fondes nøgletal ligger under fastsatte grænseværdier.

»Der er mange investeringsstrategier, og derfor er det ikke sort/hvidt, om det er en aktiv eller en passiv fond. For investor vil det afgørende i sidste ende være, om fonden er i stand til at skabe et tilfredsstillende risikojusteret afkast efter omkostninger. Men vi mener, at informationen skal frem,« siger direktør for Investering Danmark, Birgitte Søgaard Holm.

Artiklens emner
Investering
Finanstilsynet