Privatøkonomi

Usikre vurderinger: En tredjedel af husejerne risikerer forkert skat

Usikkerheden om boligskatterne fortsætter. 800.000 boligejere står til at skulle have 13 mia. kr. tilbage, og fremadrettet vil hver tredje boligejer formentlig få en forkert vurdering.

En tredjedel af de danske boligejere risikerer at få en forkert skatteregning på grund af den nye boligskattereform. Og de kan ikke klage.

Risikoen opstår for de mange, der falder indenfor det såkaldte ”forsigtighedsprincip”. Det betyder, at der automatisk trækkes 20 pct. fra den regulære salgspris, før boligskatten beregnes. Men holder vurderingen sig indenfor de 20 pct., får man ikke lov til at klage.

Skatteministeriet har netop udsendt en redegørelse, hvori man konstaterer, at 71 pct. af vurderingerne ventes at falde inden for skiven.

Der er med andre ord næsten en tredjedel, der ikke får retvisende vurderinger. Værst stillet er dem, hvis vurdering er for høj, men ”kun” med 20 pct. eller derunder.

I værste fald kan det betyde, at en boligejer på Frederiksberg kommer til at betale lidt over 15.000 kr. for meget i skat over en årrække, viser beregninger fra Nordea Kredit.

I forvejen står lidt over 700.000 boligejere til at skulle have ca. 13 mia. kr. tilbage. De har betalt for meget i boligskatter fra 2011 til 2020 på grund af en alt for høj vurdering. Jo længere tid der går, desto dyrere bliver det for staten, da de pågældende boligejere får en skattefri rente på 6,2 pct.

At forkerte vurderinger fortsætter ind i det nye vurderingssystem, der foreløbig er blevet forsinket i tre år til 2024, vækker kritik blandt flere aktører på boligmarkedet. En af dem er Nordea Kredit.

»Politikerne taler om et forsigtighedsprincip, men man kunne også kalde det et fejlaccept-princip. Hvis to boligejere, der begge har en bolig med samme værdi, ikke skal betale samme skat, vil systemet blive opfattet som uretfærdigt,« mener boligøkonom i Nordea Lise Nytoft Bergmann.

Jeg er ret sikker på, at politikerne ønsker, at de kunne spole tiden tilbage og totalt omgøre den vurderingslov.

Henning Boye Hansen, chefkonsulent, BDO

Ifølge skatteminister Morten Bødskov er usikkerheden om vurderingen forventelig.

»Det har været kendt i flere år. Jeg vil også gerne sige, at der er en naturlig grænse for, hvor træfsikre resultater kan være, fordi der er i sidste ende er tale om en vurdering,« siger Morten Bødskov.

Hos Realmæglerne er adm. direktør Preben Merrild Angelo rystet over forløbet og konsekvenserne af det nye boligskattesystem.

»Det er tæt på en skandale. I hvert fald er det ikke godt nok. Først har op mod 800.000 boligejere betalt for meget i skat i 10 år. Nu kommer man med en løsning, der skaber ny usikkerhed. Man har haft 10 år til at finde en bedre løsning,« siger Preben Merrild Angelo.

»Boligejeres klageret reduceres. Ingen kan klage, hvis vurderingen ligger indenfor de 20 pct.«

I ejendomsskattereformen er der lagt op til, at boligejerne beskattes med 0,55 pct. af vurderingen efter et nedslag på 20 pct. som følge af forsigtighedsprincippet.

En gennemsnitsbolig på Frederiksberg koster 10,4 mio. kr. Ved korrekt vurdering bliver de samlede boligskatter 77.100 kr.

Hvis boligskatten lige akkurat er 20 pct. for høj, skal der betales 92.520 kr. Forskellen på 15.400 kr. kan der altså ikke klages over, og den vil være der, så længe man bliver boende.

»Det kan blive et stort beløb, hvis der er tale om flere år,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Det er ikke kun regningen til ejendomsværdiskat, der kan blive for stor, hvis vurderingerne ikke er korrekte. Fejlen vil gå igen på grundskylden, hvor forsigtighedsprincippet også benyttes.

Hvis det er en dyr ejendom, kan ekstraregningen blive ret stor, uden at boligejeren har mulighed for at klage.

De boligejere, der er blandt de heldige 71 pct., hvor Skatteministeriet altså regner med at kunne ramme inden for udsvingsbåndet på de +/- 20 pct., behøver derfor ikke juble alt for højt, mener Lise Nytoft Bergmann.

»Forsigtighedsprincippet sikrer dem ikke imod at skulle betale noget mere end andre boligejere med ejendomme i samme prisklasse,« siger Lise Nytoft Bergmann.

Chefkonsulent i revisionsselskabet BDO Henning Boye Hansen håber på, at de data, der ligger bag vurderingerne, er præcise. Er de det, bliver problemet ikke nødvendigvis stort.

»Men det er rigtigt, at det kan koste dyrt for dem, hvis huse vurderes for højt,« siger Henning Boye Hansen.

Der er en naturlig grænse for, hvor træfsikre resultater kan være, fordi der er i sidste ende er tale om en vurdering.

Morten Bødskov, skatteminister

Han giver boligskattereformen følgende vurdering:

»Hvis man ser på lovforslaget om ændring af vurderingsreglerne for erhvervsejendomme, er jeg ret sikker på, at politikerne ønsker, at de kunne spole tiden tilbage og totalt omgøre den vurderingslov, som de vedtog i 2017,« mener han.

I så fald ville man næppe have afskåret husejerne for klageadgang.

»Men nu vil de næppe røre loven med en ildtang,« mener Henning Boye Hansen.

BRANCHENYT
Læs også