Privatøkonomi

Skatterådet sænker populært fradrag til det laveste niveau i 11 år

Skatterådet sænker næste år kørselsfradraget til det laveste niveau siden 2010. Nedsættelsen forklares først og fremmest med faldende benzinpriser.

Artiklens øverste billede
Skatterådet sænker for andet år i træk det populære kørselsfradrag. Foto: Jens Dresling.

Der er dårligt nyt til de 1,1 mio. danskere, som pendler til og fra arbejde.

Skatterådet har netop fastsat kørselsfradraget for 2021, og her sænkes fradraget for hver kørt kilometer fra i dag 1,96 kr. til næste år 1,90 kr. svarende til et fald på 3,1 pct.

Det er andet år i træk, at Skatterådet sænker det populære fradrag, og samtidig er kilometersatsen på 1,90 kr. den laveste i 11 år.

At fradraget sænkes, skyldes først og fremmest de faldende benzinpriser, lyder meldingen.

»Når satserne kommer til at falde næste år, skyldes det hovedsageligt, at vi forventer en lavere benzinpris i 2021, end vi forventede sidste år,« siger Jane Bolander, formand for Skatterådet, i en kommentar til de faldende fradragssatser.

Kørselsfradraget er sammen med rentefradraget det mest benyttede fradrag på danskernes skattebillet.

Sidste år gjorde 22 pct. af alle skattepligtige danskere brug af fradraget, og samlet trak pendlerne knap 21 mia. kr. fra i skat.

Overføres næste års nedsættelse af fradraget direkte på 2019-tallene, betyder det, at de 1,1 mio. pendlere næste år går glip af et fradrag i størrelsesordenen 647 mio. kr.

Når satserne kommer til at falde næste år, skyldes det hovedsageligt, at vi forventer en lavere benzinpris i 2021, end vi forventede sidste år.

Jane Bolander, formand for Skatterådet

At fradraget sænkes, kommer ikke som en overraskelse for Brian Friis Helmer, privatøkonom i Arbejdernes Landsbank.

»Det giver i bund og grund god mening, at Skatterådet nedsætter befordringsfradraget, når prisen på brændstof er faldet med næsten 15 pct. siden starten af året,« siger Brian Friis Helmer.

I dag er listeprisen på en liter benzin 11,09 kr. Prisen skal ses i forhold til, at Skatterådet ved fastsættelsen af kørselsfradraget for 2020 tog afsæt i en literpris på 12,33 kr. – en forskel på 10 pct.

Jane Bolander forklarer samtidig, at en medvirkende årsag til det faldende kørselsfradrag er, at »bilerne fortsat kører længere på literen«.

Benzinprisen og antal kørte kilometer på literen er dog ikke ene om at diktere det årlige kørselsfradrag.

Med i regnestykket indgår også bilisters udgifter til vedligehold, forsikringer, dækskift og bilvask.

Mens kørselsfradraget falder seks øre pr. kilometer for daglig transport til og fra arbejde på op til 120 kilometer, falder den skattefri befordringsgodtgørelse, som f.eks. kørende sælgere ofte får udbetalt, med otte øre – eller 3,4 pct., viser Skatterådets 2021-satser.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.