Privatøkonomi

Ældre Sagen: Svært for pensionister at skifte bank

Ældre Sagen oplever, at ældre med en lille økonomi bliver stavnsbundne, fordi bankerne ikke kan tjene penge på at have dem som kunder.

Folkepensionist Kurt Wissendorf og hans ægtefælle blev opfordret til at blive, hvor de var, da de ønskede at skifte bank, fordi de ikke har lån eller andet, banken kan tjene på. Foto: Kasper Heden Andersen

Pensionister med en lille privatøkonomi risikerer at blive stavnsbundet til et pengeinstitut, hvor de ikke ønsker at være, fordi ingen ny bank vil have dem som kunder. Ældre Sagen støder jævnligt på problemet i sin rådgivning og efterlyser en slags offentlig bankkonto. Banksektoren afviser, at der er et generelt problem.

»Bankerne går efter de kunder, de kan tjene penge på. Og man prøver at undgå pensionisten med den simple økonomi, som ikke kan ventes at begynde at låne til bil og hus. Vi har ikke data på det, men det er noget, vi hører om jævnligt,« siger chefkonsulent Claus Blendstrup, Ældre Sagen.

Alle har ret til at oprette en basal indlånskonto, men det kan være svært at insistere på som kunde, når man med forskellige begrundelser anbefales at blive, hvor man er, konstaterer han. Præcis det oplevede et pensionistægtepar i Silkeborg i denne uge.

»Bankerne snakker sig ud af det. Men vi skal have en bankkonto for at kunne modtage løn, pension og betale vores regninger. Derfor er det uanset bankens mulighed for indtjening en rettighed at oprette en basal indlånskonto, hvor man ønsker det,« siger Claus Blendstrup.

Hos Mybanker, der driver en platform for kunder, som ønsker at skifte bank, genkender direktør Marlene Nørgaard Carolus problemet.

»Når folk bruger vores platform, møder vi af og til nogle med så lille en økonomi på grund af et lille indlån og ingen lån, at de ikke er relevante for en bank. De kommer til at give banken underskud. En ny bank ønsker naturligvis ikke at påtage sig underskudskunder fra en anden bank,« siger Marlene Nørgaard Carolus.

Hun siger, at omkostningerne ved at have en kunde stiger på grund af lovgivning og regulering. Samtidig opkræves der ikke negative renter fra kunder med et lille indlån. Og der er sat loft over, hvor høje gebyrer bankerne må tage for basale indlånskonti, nemlig 180 kr. om året.

Det betyder, at bankerne kan have en begrænset indtjening på kunder med et lille placeringsbehov og intet lånebehov – og i nogle tilfælde ligefrem et tab.

Niels Arne Dam, Cheføkonom i Finans Danmark

Niels Arne Dam er cheføkonom i Finans Danmark.

»Virkeligheden er fortsat, at bankernes traditionelle forretningsgrundlag er presset af negative renter og lav låneefterspørgsel samtidig med, at øgede krav om compliance øger udgifterne. Det betyder, at bankerne kan have en begrænset indtjening på kunder med et lille placeringsbehov og intet lånebehov – og i nogle tilfælde ligefrem et tab,« siger Niels Arne Dam om bankernes generelle situation.

Samtidig pointerer han:

»Til trods for det er det vores klare indtryk, at bankerne generelt finder tilbud og løsninger til potentielle kunder, der passer til deres behov,« siger Niels Arne Dam.

Basal indlånskonto og basal betalingskonto
  • Alle danskere har ret til en basal indlånskonto og en basal betalingskonto.
  • Den basale indlånskonto er den enkleste. Her skal man kunne hæve og indsætte kontanter og modtage løn, pension og andre indbetalinger digitalt. Der skal være knyttet et hævekort eller debetkort med saldokontrol til kontoen, som maksimalt må koste 180 kr. i årsgebyr.
  • Den basale betalingskonto rummer det samme som indlånskontoen, men derudover også netbank, betalingsservice og et betalingskort, der kan bruges i hele EU og til internethandel. Kontoen skal være gratis eller koste et ”rimeligt gebyr”.
  • Bankerne kan eksempelvis sige nej til at oprette en basal indlånskonto, hvis kunden udviser aggressiv og truende adfærd. Eller hvis kunden ikke vil give de oplysninger, banken skal bruge i forbindelse med kravet om, at de skal kende deres kunder af hensyn til overvågning af risikoen for finansiering af terror og hvidvask. Har kunden en basal betalingskonto allerede, kan banken afvise at oprette en ny.

Flere bankdirektører afviser, at de holder igen overfor kunder med en lille økonomi. Det gælder bl.a. Lån &Spar Bank, hvor direktør John Christiansen om sin egen bank siger:

»Som udgangspunkt er alle kunder meget velkomne, og vi skeler ikke til indtjeningen. Vi er fuldt ud bevidste om, at et kundeforhold på den korte bane kan være mere eller mindre indtægtsgivende, men det er ikke afgørende for, om man kan blive kunde i banken.«

BRANCHENYT
Læs også