Fanø forever: Fra Vesterbro til Vadehavet
For mindre end et år siden skiftede Mette Hyttel Vesterbro i København ud med Nordby på Fanø og stillingen som indkøber i boligafdelingen i Magasin ud med titlen som værtinde og direktør på Fanø Krogaard. Hun har ikke fortrudt, de store kontraster mellem storby- og ø-liv til trods.
»Det var et once in a lifetime-tilbud, jeg ikke kunne sige nej til. Tænk at få lov til at være med til at bygge noget op fra bunden…«
Mette Hyttel, 30 år, fortæller sin historie en grågrumset vinterdag siddende i Fanø Krogaards nye orangeri, hvor flammerne knitrer i pejsen, mens silhuetterne af Esbjerg Havn anes i horisonten. Det er mindre end et år…
