Værste handelsstart siden 2016: Dyre aktier skaber nervøse investorer
Årets første handelsdag på børserne i USA var den værste siden 2016 – selv tech-aktierne faldt. De høje priser skaber større risiko for kortvarige udsving, vurderer analytikere.
De fremadstormende aktier ramte et lufthul på årets første handelsdag, hvor det amerikanske marked sluttede med et overraskende tab efter flere måneder med solid fremgang.
Da handlen lukkede mandag, landede det toneangivende indeks S&P 500 i et tab på knap 1,5 pct. Ifølge Deutsche Bank er det den dårligste start på året siden 2016 og den syvende værste…


