Købeloven skal også gælde, når du betaler med dine data

Selv om man ikke betaler med kroner og øre, men med sine personlige data, når man henter apps, computerspil eller andet digitalt indhold, skal ”købet” fremover være omfattet af købeloven.

Det fremgår af en delbetænkning fra et udvalg nedsat af justitsministeren med det formål at beskytte forbrugerne i en digital tidsalder.

De nye regler vil betyde, at der kommer klare regler for, hvornår en vare, digitalt indhold eller digitale tjenester, såsom it-programmer, e-bøger, sociale medier mv., har en fejl, og hvad man kan kræve i tilfælde af fejl. Det digitale område har ikke tidligere været særskilt reguleret i EU eller i dansk ret.

Ifølge anbefalingen fra udvalget skal købelovens regler gælde, når forbrugeren betaler med sine personoplysninger i stedet for penge. Det kan være, når en forbruger åbner en konto på et socialt medie eller en strea­mingtjeneste og opgiver sit navn og e-mailadresse. Hvis tjenesten ikke leverer det indhold, som man blev lovet, kan man gøre brug af købeloven og kræve ny levering eller ophæve aftalen.

»Det er fantastisk og meget positivt. I en digitaliseret verden har vores data fået en stor økonomisk værdi, som i mange tilfælde er mere værd end penge. Derfor er det helt rimeligt, at der medfølger rettigheder, når vi betaler med vores data,« siger Anette Høyrup, som er chefjurist i Forbrugerrådet Tænk.

Delbetænkningen kommer, efter at Justitsministeren i foråret 2020 nedsatte et uafhængigt, sagkyndigt udvalg, som har haft til opgave at overveje, hvordan bl.a. EU’s varedirektiv og direktiv om digitalt indhold bedst kan gennemføres i dansk ret.

»Det er vigtigt at sikre en høj forbrugerbeskyttelse og gode vilkår for dansk erhvervsliv. Derfor betyder det meget for mig, at vi sikrer en god balance i de regler, som vi skal indføre. Med den digitale udvikling er det vigtigt, at forbrugerne er godt beskyttet, samtidig med at vi sikrer den balance. Det tror jeg, at vi har et rigtig godt grundlag for med den delbetænkning, som jeg nu har modtaget fra udvalget,« siger justitsminister Nick Hækkerup.

Som omtalt i Jyllands-Posten søndag foreslår Forbrugerrådet Tænk og FDM, at den toårige reklamationsret forlænges til seks år på biler, vaskemaskiner og andre varer, som man må forvente har en lang levetid.

Længere reklamationsret?

Udvalget har også behandlet spørgsmålet om en eventuel forlængelse af reklamationsfristen, og udvalgets overvejelser fremgår af delbetænkningen og udvalgets lovudkast.

Et flertal af udvalgets medlemmer finder efter en samlet vurdering, at der ikke er fornødent grundlag for at foreslå en forlængelse af reklamationsfristen ud over to år – heller ikke for specifikke produktkategorier.

Et mindretal af udvalgets medlemmer, bestående af Forbrugerrådet Tænks repræsentant, finder, at en differentieret forlængelse af reklamationsfristen, dvs. seks år for varige forbrugsgoder og tre år for resterende forbrugsgoder, vil sikre en bedre og mere rimelig balance i forholdet mellem forbrugere og erhvervsdrivende, ligesom det vil understøtte den grønne omstilling.

Når regeringen efter høringsperioden har set de samlede høringssvar, vil der blive taget stilling til, hvordan regeringens endelige lovforslag kommer til at se ud.