Afgørelse slår fast: Arveforskud og gaver mellem søskende kan udløse skattesmæk

Arveforskud og gaver mellem søskende kan udløse skattesmæk. Derfor er der god grund til at sætte sig ind i reglerne omkring arv og skat, hvis man ikke har børn eller børnebørn, men man f.eks. har søskende, som man ønsker at sende penge videre til.

Det er blevet understreget af ny afgørelse fra Landsskatteretten, skriver BDO i sit nyhedsbrev Depechen.

»Der er ikke et stort kendskab til reglerne, og gruppen af enlige, som aldrig får børn, gør, at der vil komme flere tilfælde, hvor det er søskende eller søskendes børn, der kommer til at arve,« siger Henning Boye Hansen, der er chefkonsulent i BDO.

Udfordringen er, at søskende i forbindelse med arv, arveforskud og gaver bliver betragtet som såkaldte ikke-nærtstående. Dermed gælder reglerne om arv, arveforskud og gaver til f.eks. børn og børnebørn, som i denne sammenhæng bliver defineret som nærtstående, ikke. Det betyder bl.a., at der ikke findes nogen afgiftsfri bundgrænse. Den grænse lyder i år på 68.700 kr.

»Når det gælder gaver og arveforskud er reglerne markant anderledes, når der er tale om ikke-nærtstående,« forklarer Henning Boye Hansen.

For nærtstående som f.eks. børn og børnebørn skal der betales en afgift på 15 pct. for gaver, arv og arveforskud over den afgiftsfrie bundgrænse. For ikke-nærtstående lyder arveafgiften på ca. 36 pct., mens ikke-nærtstående skal betale almindelig indkomstskat af gaver og arveforskud.

Det vil sige, at man f.eks. ikke bare kan give sine søskende en skattefri pengegave.

»Det tror alle, at man kan. Det er også mærkeligt, for mange er enormt tætte på deres søskende. Men skattemæssigt betragtes de ikke som nærtstående,« siger Henning Boye Hansen.

Det sidste er blevet understreget i en afgørelse fra Landsskatteretten. Historien begyndte i 1997. På dette tidspunkt lånte en mand 500.000 kr. af sin søster.

Søsteren fik sikkerhed for lånet i form af et ejerpantebrev i mandens ejendom. I de første fem et halvt år af lånet var det afdragsfrit, og efter denne periode kunne søsteren med et varsel på ét år begynde at kræve afdrag.

Søsteren krævede aldrig, at manden skulle betale afdrag af lånet. I 2016 underskrev søsteren og manden med to vitterlighedsvidner en erklæring. Overskriften på erklæringen var ”arveforskud”.

I erklæringen stod, at søsteren gav manden et arveforskud svarende til lånet. Derudover stod der i erklæringen, at ejerpantebrevet »opsiges og kravet frafalder således ved min og/eller min brors bortgang eller eventuelt salg af ejendommen«.

I 2017 døde søsteren, og skattemyndighederne fik oplysninger om, at manden havde fået et arveforskud på 500.000 kr. Skattemyndighederne krævede med begrundelsen om, at der var tale om et arveforskud, at beløbet skulle beskattes i det år, som erklæringen var blevet underskrevet.

Den bedste løsning i sagen havde ifølge Henning Boye Hansen været, at indholdet af erklæringen i stedet var blevet skrevet ind i testamentet.

»Så havde de fået det ud af det, at det var blevet til arv. Jeg kan ikke forestille mig, at manden var klar over, at han skulle betale indkomstskat af den halve million,« siger Henning Boye Hansen.

Hvis det i stedet var blevet skrevet ind i testamentet, var det ikke den høje indkomstskat men i stedet den forhøjede arveafgift, der skulle betales. Og samtidig var det ikke manden selv, der skulle betale afgiften. Denne bliver i stedet betalt af boet.

Ifølge Henning Boye Hansen er den optimale skattemæssige løsning på arveforskud og gaver til ikke-nærtstående, at lave et familielån - der både kan gøres afdragsfrit og uden renter - og så skrive det ind i testamentet.

»Men man skal også være klar over forskellen på et familielån og arveforskud. Hvis man nu bliver uvenner, kan et familielån blive krævet tilbagebetalt,« siger Henning Boye Hansen.