Det var kærlighed ved første blik, da designpar fandt deres sommerdomæne
Husets arkitektur, det dobbelthøje rum og den skønne beliggenhed tæt på venner var med til at betage Dorthe Topp og hendes mand Kim Puggaard, da de for første gang så det arkitekttegnede sommerhus i Rågeleje.
Med åbne skel ind til naboerne indbyder det arkitekttegnede sommerhus i den grad til social hygge udover ren afslapning for familien på fire, som tæller Dorthe Topp, hendes mand Kim Puggaard og deres to sønner.
»Beliggenheden betyder meget for os, da der kun er omkring 40 minutters kørsel til Rågeleje fra vores hus i Gentofte,« fortæller Dorthe Topp.

