Privatøkonomi

Flere familier drømmer om at undgå hamsterhjulet

Især de unge reagerer i stigende grad imod udsigten til at skulle arbejde uafbrudt, til de er langt oppe i 70’erne.

Jurist Jane Ibsen Piper er minimalist og har haft købestop i årevis. Takket være den lavere belastning på budgettet kan hun og hendes kæreste spare den ene månedsløn op hver måned. 

Foto: Gregers Tycho

Stadig flere familier forsøger at tage styringen af deres liv i egne hænder. Nogle vil arbejde så få år som muligt og pensionere sig selv i 40’erne. Andre har blødere udgaver. Fælles er, at de skruer kraftigt ned for forbruget og op for opsparingen.

»Vi ser et stigende antal unge tage aktiv stilling til, hvordan de vil indrette deres liv. De vælger at være realinvestorer i den balance mellem job og frihed, som de ønsker, frem for passivt at glide ind i hamsterhjulet. Nogle gør det med et ønske om at sætte så få klimaspor som muligt. For andre er arbejdsfriheden det vigtige,« fortæller fremtidsforsker Liselotte Lyngsø fra Future Navigator.

Hun siger, at danskerne i forhold til bl.a. svenskerne er kommet lidt sent i gang med at foretage den opsparing, som er en forudsætning for at forlade arbejdsmarkedet tidligere, tage selvbetalte pauser undervejs eller arbejde færre timer.

FIRE og Barista FIRE
  • Modellen til færrest mulige år på arbejdsmarkedet, før man kan leve af sine investeringer kaldes FIRE–Financial Independence, Retire Early.
  • En grov tommelfingerregel siger, at der er opnået FIRE, når 4 pct. af porteføljens værdi dækker ens årlige omkostninger. Hvis 50 pct. af ens indtægt investeres hver måned, tager det 15-20 år afhængigt af bl.a. risikoen på porteføljen.
  • En anden model er Barista FIRE, hvor der spares op, så 4 pct. af porteføljens værdi dækker halvdelen af ens årlige omkostninger. Når det er opnået, skiftes til et halvtidsjob med mindre ansvar – som f.eks. i en kaffebar.
  • Nogle familier laver deres egen variant og sparer op og reducerer omkostninger for, at den ene – eller begge – kan gå ned i tid eller tage orlov i en længere periode.

Men hun vurderer, at det seneste års lockdown har fået flere til at tænke over deres liv. Herunder det faktum at danskere under 40 år først kan vente at få folkepension, når de er oppe i 70’erne.

Der er ingen konkrete tal for, hvor mange der forsøger at opnå økonomisk frihed. Men der er også mange grader. Der er dog flere indicier på den stigende interesse.

Danskeres private opsparing i bankerne stiger. Mange flere unge vælger at afdrage på deres realkreditlån. Og flere vælger at investere. Sidste år kom der ifølge tal fra VP Securities godt 33.000 nye private aktieinvestorer og godt 40.000 nye private ejere af investeringsbeviser til.

De mest hardcore af de nye opsparere går efter at opnå FIRE - Financial Independence, Retire Early. Familierne lever så beskedent, at de kan investere 50-80 pct. af deres indtægter efter skat. Målet er så kort tid på arbejdsmarkedet som muligt, før de kan trække sig tilbage og leve af deres investeringer. Den danske Facebook-gruppe FIREdanmark har nu passeret 17.000 medlemmer.

Uanset modellen kræver den øgede opsparing normalt, at der skrues ned for forbruget, og en ny undersøgelse foretaget af Yougov for Nordea viser, at selv om danskerne i dag har mindre glæde ved at bruge løs end for otte år siden, så køber mange ting, de ikke har brug for.

Således svarer 46 pct. af danskerne, at de bliver glade, når de bruger penge på sig selv mod 71 pct. i 2013. Og godt hver femte siger, at de ofte køber ting, de ikke har brug for mod 12 pct. i 2013.

»Der er uden tvivl kommet en større bevidsthed. Og det er det første skridt på vejen til at reducere overforbruget. Men vi kan se af bl.a. den svenske konsumentrapport, at folk med et stort forbrug stadig er markant mere tilfredse med livet end dem med et meget lille forbrug. Og det kan man godt overføre på Danmark,« vurderer Nordeas privatøkonom Ann Lehmann-Erichsen.

Bl.a. derfor tror hun ikke, at mange vil være i stand til gennem længere tid at spare mere end halvdelen af lønnen op med henblik på tidlig pension.

»Samtidig er det en forholdsvis lille gruppe i Danmark, der overhovedet har så høj en løn, at det kan lade sig gøre, medmindre de har ekstremt lave boligudgifter. Men mange kan lade sig inspirere til at lade være med at bruge alt, hvad de tjener. Der er meget god økonomisk fornuft i at leve under evne,« siger Ann Lehmann Erichsen.

BRANCHENYT
Læs også